Real-time strategy
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Computerspil |
Spiludvikling |
Spilmotor |
Genrer |
Action |
Real-time strategy (eller RTS) er en computerspilsgenre, der i modsætning til turbaserede strategispil fungerer i "real tid." Det betyder, at alle spillere kan foretage deres træk samtidig, uden at vente på tur.
Genren er blevet specielt populær med titler som Command & Conquer, Red Alert, WarCraft og StarCraft.
Typisk bygger et real time strategy-spil på opbyggelse af en base, indsamling af ressourcer og optræning af en hær. En dygtig spiller behersker alle områder godt, og ikke kun en enkelt eller to. Hvis man eksempelvis ikke er god til at organisere indsamlingen af ressourcer, kan man få økonomiske vanskeligheder senere i et spil, der kan resultere i, at man ikke når at få de nødvendige enheder og bygninger til at modstå angreb, eller selv foretag angreb når tiden er inde.
På den offensive front står man som spiller også med flere muligheder. Man kan enten forsøge bare brutalt at overfalde modstanderen, eller man kan organisere et taktisk angreb. Et simpelt eksempel er at angribe fra flere sider på én gang - eller simpelthen lade fjenden tro man angriber fra en udvalgt side, og kort efter angrebet er indledt, kan man sende forstærkninger ind fra en anden side.
Hvorledes man vælger at placere balancen mellem konstruktion af offensiv og defensiv, kan have afgørende indflydelse på ens udvikling gennem et spil. Mange spillere satser i multiplayer på såkaldt zergling rush, der handler om at angribe hurtigt med komplet fokus på dét. Strategien er effektiv, men ikke skudsikker. Hvis man selv bliver udsat for et zergling rush, mens man angriber, er sandsynligheden for overlevelse ikke stor. Fokuserer man derimod udelukkende på defensiv, lader man sig modstander udvikle sig uden pres, fra en part i hvert fald - og så handler det om at være teknologisk overlegen, hvis modstanderen også satser helt og holdent på defensiv.
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |