Nome
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nome er en kommune i Telemarken i Norge. Kommunen har et areal på 434 km², og en befolkning på 6.571 indbyggere (2006). Det administrative center ligger i Ulefoss. Den grænser i nord til Sauherad og Bø, i sydøst til Skien, i syd til Drangedal og i vest til Kviteseid. Højeste punkt er Steinmyrkollene på 670 moh.
Kommunen ligger på vestsiden af Nordsø og Telemarkskanalen. Ulefoss er et af landets ældste industristeder med savværksdrift fra 1500-tallet og minedrift fra 1600-tallet. Her findes blandt andet de nedlagte Søve gruber. Ulefos Jernværk som fortsat er i drift blev grundlagt i 1657. Det ejes af en gren af familien Cappelen som fra 1835 har holdt til på Ulefoss, i Holden hovedgård.
På en bakke nord for Ulefoss sluse ligger Ulefos Hovedgaard, et fremragende arkitektonisk bygningsværk i Empirestil. Ejendommen har fra 1700-tallet været ejet af en gren af familien Aall.
[redigér] Se også
- Ulefoss
[redigér] Eksterne henvisninger
Kommuner i Telemarken, Norge | |
---|---|
Bamble | Bø | Drangedal | Fyresdal | Hjartdal | Kragerø | Kviteseid | Nissedal | Nome | Notodden | Porsgrunn | Sauherad | Seljord | Siljan | Skien | Tinn | Tokke | Vinje |