Magnus Wislander
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magnus Wislander (født 22. februar 1964) er en svensk håndboldspiller.
Han debuterede på det svenske håndboldlandshold i 1985 og nåede mere end 380 landskampe, hvor han scorede over 1000 mål.
Fra 1990 spillede han for det tyske hold THW Kiel, og han har siden 2002 været knyttet til Redbergslids IK i Sverige, hvor han også for mange år siden indledte sin karriere.
Han er indehaver af den ærefulde titel "århundredets bedste mandlige håndboldspiller", en kåring som Det internationale Håndboldforbund står bag.