Landskabsukrudt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Landskabsukrudt er et kulturelt betinget begreb, det vil sige et fænomen, som betragtes med bekymring af mange fagligt interesserede personer og organisationer:
Nogle få indslæbte eller indførte plantearter har vist sig at være så invasive, at de - især på udyrkede arealer - kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer. De fleste af arterne er oprindelig indført som prydplanter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karakteristisk for landskabsukrudtsarter
Det er kendetegnende, at disse arter
- Danner tætte bestande
- Er dårlige føde- eller værtsplanter for dyr
- Har en effektiv spredningsmekanisme, f.eks. ved rodskud eller udløbere (vegetativt) eller ved frøformering
- Har få naturlige fjender
- Har stor skyggeevne
- Kan indeholde "giftstoffer"
- Ofte vokser hurtigt
[redigér] Skov- og Naturstyrelsens liste
Her fremhæver man følgende fem arter:
- Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
- Rynket Rose (Rosa rugosa)
- Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
- Store pileurter: Japan-Pileurt (Fallopia japonica) og Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
- Rød hestehov (Petasites hybridus) og et par beslægtede arter
[redigér] Mulige erstatninger
Styrelsen anbefaler direkte, at man bekæmper disse arter, og derfor kan det være nødvendigt at vide, hvad der kan sættes i stedet:
- For Kæmpe-Bjørneklo kan man bruge Fjeld-Kvan, en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.
- For Rynket Rose kan man bruge Klit-Rose, den art, som oprindeligt udfyldte den niche, som Rynket Rose nu erobrer.
- For Glansbladet Hæg kan man bruge Manchurisk Kirsebær, der er et lille træ af samme vækstform.
- For de store Pileurter kan man bruge Phyllostachys viridiglaucescens, en bambus med samme vækstform (men uden blomster)
- For Rød Hestehov kan man bruge Slangeurt, som har kraftigt løv og lyserøde blomster.
[redigér] Observationsliste
Yderligere seks arter er på en observationsliste, fordi de skønnes at have potentiale til at kunne blive landskabsukrudt:
- Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera)
- Småblomstret Balsamin (Impatiens parviflora)
- Staude-Lupin (Lupinus polyphyllus)
- Pilebladet Spiræa (Spiraea salicifolia)
- Rævehale-Spiræa (Spiraea douglasii)
- Almindelig Robinie (Robinia pseudoacacia)
- Skyrækker (Ailanthus altissima)
[redigér] Se også
- Agenda 21
- Biodiversitet
- Bioinvasion
- Flora
- Floraforfalskning
- Faunaforurening
- Habitat
- Habitatdirektiv
- Naturpleje
- Ukrudt