Københavns Lufthavn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Lufthavn (IATA-lufthavnskoden er CPH, ICAO-lufthavnskoden er EKCH) er Danmarks største lufthavn. Den blev grundlagt i 1925 som Kastrup Lufthavn. Den er beliggende i Tårnby Kommune på Amager, 8 kilometer sydøst for Københavns centrum.
I 2005 havde lufthavnen cirka 20 millioner passagerer.
I dag består lufthavnen af tre nye terminaler: Terminal 1 til indenrigsflyvninger og terminal 2 og 3 til udenrigsflyvninger.
Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i 1939 erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, hvorefter navnet blev ændret fra Kastrup Lufthavn til Københavns Lufthavn. Den bevaringsværdige bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering er man nu ved at genopføre en flyhangar i træ.
[redigér] Terminaler
Terminal 1 (1969) består af syv sammenbyggede pavillioner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af KHRAS Arkitekterne, blev indviet i 1989. Udvides med til ny tilgang til de andre terminale, som åbnes i oktober 2006
Terminal 2 1964 fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil 1999, hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2 fik Københavns Lufthavn også vartegnet De fire Vinde.
Terminal 3 (bygget 1998) er den nyeste flyterminal i Københavns Lufthavn. Udover at være flyterminal, fungerer den også som togstation for fjernrejsende, der skal andre steder hen i Danmark eller til Sverige via Øresundsbron. Fra oktober 2007 er det også muligt at køre med metro til Terminal 3, der får endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv.
Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og deres samarbejdspartnere i Star Alliance, mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2.
Både den vingeformede ankomstbygning – samt Hotel Hilton Copenhagen Airport (2001) er også tegnet af Vilhelm Lauritzen.
Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A (1995) & C (2001).
Det nye kontroltårn er opført for Naviair af et konsortium bestående af arkitekterne Vilhelm Lauritzen, rådgivende ingeniører Moe og Brødsgaard samt entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn. Tårnet er endnu ikke taget i operationelt brug.
Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag af 4 handlingselskaber.
Selskaberne er Nordic Aero A/S, Novia, Penauille Servisair samt SAS Ground Services Denmark A/S (SGS).
[redigér] Ejerskab
Københavns Lufthavn ejes/drives af selskabet Københavns Lufthavne A/S der også driver Roskilde Lufthavn. Selskabet er delvist statsejet, største aktionær er australske Macquarie Airports (52,4%).
Indflyvningskontrollen udføres af Naviair.
Scandinavian Airlines System anvender Københavns Lufthavn som én af sine primære lufthavne.
[redigér] Ekstern henvisning
Lufthavne i Danmark | |
---|---|
|