Japansk Kirsebær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Japansk Kirsebær (Prunus serrulata),
her sorten 'Kiku-shidara-sakura'. |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Japansk Kirsebær (Prunus serrulata) er et lille, løvfældende træ med en meget variabel vækstform. I reglen er stammen lav (det kan dog hænge sammen med podningen!), og hovedgrenene er grove og kun svagt forgrenede. Barken er først rødbrun og spættet af korkporer. Senere bliver den gulbrun og skaller af i tynde flager. På gamle grene og stammer danner de rustbrune korkporer tværgående bånd i den mørkebrune bark. Knopperne sidder spredt, og de er grove, spidse og lysebrune. Blomsterknop-perne sidder i bundter på vredne kortskud. Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og lang spids. Hver takning ender i en trådagtig forlængelse. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. På overgangen mellem stilk og bladplade ses et par grove nektarkirtler. Høstfarven er klart rød. Blomsterne er svagt lyserøde og sidder 4-5 sammen. Frugterne er sorte stenfrugter. De ses sjældent på de forædlede sorter, og frøene spirer ikke ordentligt.
- Ikke-synlige træk
Alle de Japanske Kirsebær, vi finder her i landet, er podet på grundstamme af Fugle-Kirsebær. De har altså dette træs rødder (se denne). Træerne angribes af sygdommen "Stenfrugttræernes Bakteriekræft" og af svampesygdommen Grå Monilia.
- Størrelse
10 x 6 m (50 x 25 cm/år).
- Hjemsted
Træet hører - som vildart - formentlig hjemme i de blandede skove på bjergene i Japan, Korea og det mellemste Kina. I nationalparken på Fuji-bjerget vokser arten i sin vildform (der ofte kaldes Prunus serrulata var. spontanea) sammen med bl.a. Japansk Hemlock, Japansk Lærk, Japansk Zelkova, Kryptomeria, Skrue-Ædelgran, Sol-Cypres og Vidunder-Ædelgran.
