Internetradio
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Internetradio, netradio eller webradio er distribution af radioudsendelser via internettet (IP).
Lyden pakkes af afsenderen i et digitalt format, der kræver, at lytteren har den nødvendige software til at udpakke den. Populære lydformater omfatter Real Audio, Windows Media, MP3 og (patentfri:) Ogg Vorbis. Selve transporten sker via RTP-protokollen oven på UDP eller TCP. Transporten styres af RTSP, RTCP.
Digital radio (inkl. internetradio) er følsom over for datapakkeforsinkelsesvariation (jitter). Men jo større bufferstørrelse, jo mere tolerant er transporten over for forsinkelsesvariation, forårsaget af pakketab og andet (se QoS).
TCP er mindre hensigtsmæssig, idet den retransmitterer tabte pakker. Grunden er at genfremsendte datapakker som regel kommer for sent i forhold til pakkens lyddatatid.
Fordelen ved TCP er, at det letttere kommer igennem netudstyr med NAT, da mange NAT-implementeringer ikke kan NATte andet end rå TCP, FTP, ICMP, (kun indefra:) UDP. Mere avancerede protokoller som f.eks. RTSP understøttes ikke.
[redigér] Ekstern henvisninger
- RadioPortal.dk - Danske radiostationer
- DeliCast.com - Internetradioer
- dr.dk/radio - DR's netradio
- music4dreams - Netradioer
- Liste over netradioer