Gud
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- (navneordet 'gud') Højere væsen, som er genstand for religiøs dyrkelse. Nogle religioner har en enkelt gud (monoteisme), mens andre har flere guder (polyteisme).
- (egennavnet 'Gud') Den eneste gud for de Abrahamitiske religioner jødedommen, kristendommen, islam, bahá'í, Sikhisme og en række andre religiøse retninger.
Ifølge disse religioner er Gud ikke skabt eller opstået, men eksisterer som en evig, absolut og uforgængelig størrelse; den yderste begrundelse for alting.- Ifølge de fleste kristne trossamfund, således de ortodokse, katolikkerne og de evangelisk-lutherske, består Gud af Faderen, Sønnen og Helligånden, som er indbyrdes lige i guddommelighed (Se treenighed). Et mindretal af de kristne mener derimod, at Sønnen er underordnet Faderen.
Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.
