Esbern Snare
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Esbern Snare (flertydig). (artikler, som begynder med Esbern Snare)
Esbern Snare (Hvide) blev født 1127 i Fjenneslev og døde 1204 på Sæbygård. Han var søn af Asser Rig (Hvide) og dennes hustru, Inger Eriksdatter.
Esbern Snare var kriger og høvding, og som bror til Absalon kæmpede han sammen med Valdemar 1. den Store i Slaget på Grathe Hede i 1157.
Esbern Snare byggede omkring 1170 borgen Kalundborg. Omkring denne opvoksede byen af samme navn.
Esbern efterlod sig tre sønner og to døtre: Jens og Absalon, der begge døde barnløse, Niels Mule, Ingeborg og Cecilie.