Eileen O'Shaughnessy
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eileen Maud O'Shaughnessy (25. september 1905 – 29. marts 1945) var den britiske forfatter George Orwells første hustru.
O'Shaughnessy blev født i South Shields i det nordøstlige England som eneste datter af Marie O'Shaughnessy og Lawrence O'Shaughnessy (tilsyneladende af irsk afstamning), som arbejdede for toldvæsenet. Hun havde en ældre broder, Lawrence O'Shaughnessy.
Hun gik i skole på Sunderland Church High School, og i slutningen af 1920'erne var hun på Oxford universitet, hvor hun blev uddannet inden for psykologi.
O'Shaughnessy var også amatørdigter. Hun mødte Orwell i 1935 og giftede sig med ham året efter. Kort efter deres bryllup tog hun med ham til Spanien for at kæmpe i den Spanske borgerkrig. De vendte tilbage til England det efterfølgende år.
I juni 1944 adopterede O'Shaughnessy og Orwell en tre uger gammel dreng, som de døbte Richard Horatio Blair (Orwells rigtige navn var Eric Arthur Blair).
O'Shaughnessy døde i foråret 1945 under en operation.
[redigér] Indflydelse på Orwells forfatterskab
Visse litteraturforskere mener, at O'Shaughnessy havde stor indflydelse på Orwells forfatterskab. For eksempel mener man, at Orwells klassiker 1984 (originaltitel Nineteen Eighty-Four) kan have været påvirket af et af O'Shaughnessy digte, End of the Century, 1984, selvom teorien ikke er bevist. Digtet blev skrevet i 1934 i anledning af Sunderland Church High Schools 50-årsjubilæum og peger frem mod skolens 100-årsjubilæum i 1984.
Selvom digtet blev skrevet et år før, O'Shaughnessy mødte Orwell, er der slående ligheder mellem fremtidsvisionen i digtet og Orwells 1984, bl.a. brugen af bevidsthedskontrol og politistatens udryddelse af den personlige frihed.
Det menes også, at O'Shaughnessy hjalp Orwell med at skrive Kammerat Napoleon (originaltitel Animal Farm)
Denne artikel er en oversættelse af artiklen Eileen O'Shaugnessy på den engelske Wikipedia.