Den store mission
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den store Mission var et tv-program, der kort fortalt gik ud på at frivillige deltagere skulle konkurrere om at vinde en tur i rummet - og dermed blive den første dansker der. TV 2, som stod bag programmet, satte over 5000 billetter til salg, som gav adgang til optagelsesprøver, der blev sendt på TV 2. Igennem mange programmer blev feltet af egnede vindere snævret ind, og en mindre gruppe tog til NASA i USA, hvor der igennem mange prøver tegnede sig en vinder, nemlig Carsten Marquart.
Carsten er imidlertid aldrig kommet ud i rummet, da det private amerikanske firma som TV2 har tegnet kontrakt med, Space Adventures, endnu ikke har færdigudviklet fartøjet der skal sende Carsten afsted.
Hvis det ikke lykkes for Space Adventures at gennemføre turen inden 31. december 2005, kan TV2 frigøre sig fra sine forpligtelser over for Carsten Marquart ved at udbetale ham et beløb svarende til 98.000 dollar. Hvis det derimod lykkes for Space Adventures at udvikle rumfartøjet, kan Carsten se frem til en 90-minutters rumtur med ca. 10 min. i vægtløshed.
Flere interviews tyder dog klart på at Carsten aldrig kommer i tvivl om hvad præmien i konkurrencen skal bruges til, uanset om det bliver billetten eller pengene = Carsten vil i rummet - og det om han selv skal betale lidt ekstra for at rejse med et eventuelt andet udenlandsk selskab, der sandsynligvis snart kan tilbyde deciderede rumrejser til privatpersoner.