Den sorte død
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den sorte Død formodes at være et udbrud af sygdommen byldepest i det 14. århundrede med det første angreb i Messina 1347. Den sorte Død spredte sig som en epidemi, og den første bølge dræbte ca. 42 millioner mennesker, hvad der rundt regnet svarer til halvdelen af Europas daværende befolkning. Hver af de følgende epidemier ramte mindre hårdt i takt med, at befolkningen opbyggede resistens mod sygdommen. Det sidste angreb ramte - med skæbnens ironi - Messina i 1743. Derefter er sygdommen ikke set i Europa.
[redigér] Alternative forklaringer
I de seneste år er man kommet i tvivl om den gængse forklaring på Den sorte Død. En række forhold gør, at man i stedet er begyndt at arbejde ud fra en teori om, at den snarere skyldes et virus (af ebola-typen):
- Sygdommens ufatteligt hurtige spredning (op til 8 km/døgn) i forhold til spredningsraten ved nutidige udbrud af byldepest, forårsaget af Yersinia pestis
- Sygdommens udbredelse til det fuldstændigt rottefrie Island
- Et fund af byldepest-DNA fra en middelaldergrav er draget i tvivl, og andre undersøgelser har ikke fundet byldepest-DNA (Gilbert 2004)
Disse kendsgerninger peger mod en smitte direkte fra menneske til menneske, og en inkubationstid, som var lang nok til, at smittede, men endnu ikke syge mennesker kunne nå frem til endnu ikke ramte områder. Undersøgelser i England (Scott & Duncan 2000) peger på en inkubationstid på 37 døgn, hvad der stemmer godt med virus som sygdomsårsag. Det stemmer også godt overens med, at byen Venezia fik fjernet pesten ved at gennemføre en karantæne på 40 døgn for alle tilrejsende.
[redigér] Symptomer
I Boccaccios Dekameron beskrives symptomerne i forbindelse med den sorte død i Firenze således:
- [...] Dog bebudedes den uundgåelige død ikke som i Orienten ved næseblødning, men der opstod ved sygdommens begyndelse svulster i lysken eller armhulen hos både mænd og kvinder, hvoraf nogle nåede en størrelse som et almindeligt æble eller et æg og af almuen fik navnet pestbylder. I løbet af kort tid begyndte de dødbringende bylder også at vise sig på alle andre dele af legemet, og samtidig ændrede sygdommen karakter og viste sig også hos mange som sorte eller gustne pletter på arme eller lår eller en hvilken som helst anden del af legemet; [...] kun få kom sig, og næsten alle døde omtrent tre dage efter tegnenes indtræden, som oftest uden feber eller andre komplikationer (J.V. Linds oversættelse)
[redigér] Henvisninger og referencer
- Salmonsens konversationsleksikon
- Was the Black Death caused by Yersinia pestis?, Prentice og andre (2004).
- "Absence of Yersinia pestis-specific DNA in human teeth from five European excavations of putative plague victims", Gilbert og andre i tidsskriftet Microbiology (2004).
- Susan Scott, Christopher J. Duncan, Biology of Plagues, Cambridge University Press, 2000. ISBN 0-521-80150-8.
- Graham Twigg, The Black Death: a biological Reappraisal, London, Batsford, 1984.
- Lise Wilkinson, "The Black Death: a biological Reappraisal," Medical History, 29(3): 326–328. 1985. Anmeldelse af bogen.
- Samuel K. Cohn, The Black Death Transformed. Disease and Culture in Early Renaissance Europe, Oxford University Press, 2003 marts. ISBN 0340706473.
- M. R. Rogers, "The Black Death Transformed: Disease and Culture in Early Renaissance Europe (review)," Bulletin of the History of Medicine, 78(1):212-214, 2004. Anmeldelse af bogen.