Danmarks Tekniske Universitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er en selvejende uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning inden for ingeniørvidenskab.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
DTU blev oprettet i 27. januar 1829 af fysikeren H.C. Ørsted under navnet Den Polytekniske Læreanstalt, som i starten dog hørte til Københavns Universitet.
Indtil 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde, så i Sølvgade ved Botanisk Have (København) som i 1930 blev udvidet med et anlæg i Øster Voldgade. Pladsen blev for trang, så i perioden 1962-1974 flyttede man til Lundtoftesletten ved Lyngby.
Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) blev første gang officielt benyttet i 1933 og skiftet i 1994 til Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet som i daglig tale forkortes til Danmarks Tekniske Universitet eller blot initialerne DTU.
I 1957 startede man Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da uddannelseskapacitet til civilingeniør var for lav og introducerede dermed akademiingeniør-uddannelsen som senere er blevet til diplomingeniør-uddannelsen.
I 1995 blev DTH/DTU fusioneret med Danmarks Ingeniørakademi og Helsingør Teknikum og senere blev DTU i 1997 udvidet med Ingeniørhøjskolen Sydsjælland.
[redigér] Størrelse
I 2005 angav DTU at have cirka 6.000 studerende, 600 ph.d.-studerende og at optage omkring 400 udenlandske studerende om året.
Der er omkring 900 forskere.
Til efterårssemestret 2005 var optaget 980 nye studerende.
DTUs campus er opdelt i fire kvadranter, ligesom i et koordinatsystem. Dette system er opdelt af de fire kvadrantveje der er orienteret nord-syd og Anker Engelundsvej der går øst-vest. Overordnet er de fire kvadranter tildelt en af de fire hovedretninger inden for ingeniørkunsten; Bygning, Kemi, Elektronik og Maskin. Senere er der kommet flere underetninger til, såsom IT der er en udspringer af elektronikretningen, eller Design & Innovation som udspringer af Maskin-retningen.
1.kvadrant huser primært bygningsretningen og administrationsbygningen.
2.kvadrant huser primært kemiretningen og en sportsplads.
3.kvadrant huser primært elektronikretningen, fysik og matematik samt kollegier.
4.kvadrant huser primært maskinretningen, derudover ligger her kollegier, Campus Service (tidl. Teknisk Forvaltning), kraft-varmeværk, købmand og pizzeria.
[redigér] Institutter
Universitetets kerneydelser d.v.s. uddannelse, forskning og innovation varetages af institutterne inden for hver deres faglige felt. DTU har 16 institutter.
- BioCentrum-DTU
- BYG•DTU
- COM•DTU
- Center for Trafik og Transport
- DANCHIP
- Danmarks Tekniske Videncenter (DTV)
- Institut for Fysik (FYS)
- Informatik og Matematisk Modellering (IMM)
- Institut for Produktion og Ledelse (IPL)
- Kemisk Institut
- Institut for Kemiteknik
- Institut for Matematik
- Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion (MEK)
- Institut for Mikro- og Nanoteknologi (MIC)
- Institut for Miljø & Ressourcer
- Ørsted•DTU
[redigér] Uddannelser
[redigér] Diplomingeniøruddannelser
- Arktisk Teknologi
- Bygning
- By og byg.
- Elektro
- IT
- Kemi- og bioteknologi
- Maskin
- Teknologi og økonomi
[redigér] Civilingeniørretninger
- Bioteknologi
- Byggeteknologi
- Design og Innovation
- Elektroteknologi
- Fysik og Nanoteknologi
- Kemi og Teknologi
- Kommunikationsteknologi
- Matematik og Teknologi
- Medicin og Teknologi
- Miljøteknologi
- Produktion og Konstruktion
- Softwareteknologi
- Sundhed og Produktion
[redigér] Æresdoktorer
Blandt æresdoktorerne er:
- Niels Bohr, 1929.
- Haldor Topsøe, 31. januar 1969.
- Ove Nyquist Arup, 17. maj 1974.
- Viggo Kjær, 17. maj 1974.
- Anders Hald, 6. maj 1983.
- Villum Kann Rasmussen, 3. maj 1991.
- Craig R. Barret, 2. maj 2003.
- Cleve Moler, 30. april 2004.
- Bengt Kasemo, 29. april 2005.
Æresdoktorgraden er tildelt omkring 200 personer gennem læreanstaltens historie. (ca. 76 siden 1921)
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside
- Dr. techn. tildelinger siden 1918
- Æresdoktorer siden 1921
- PAST (Portal to Artifacts in Science and Technology)
Koordinater: 55.786° 12.522°