Dackefejden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dackefejden er opkaldt efter Nils Dacke, der var en bondeoprørsleder fra Torsås i det sydlige Småland. I 1542 gjorde han og hans mænd oprør mod kong Gustav Vasa, der nyligt havde besteget tronen. Årsagerne til oprøret var utilfredshed med den nye konges skatter, forbud mod grænsehandel med Danmark og indførelsen af protestantismen. Oprøret spredte sig hurtigt til hele Småland og Östergötland. Den 8. november 1542 underskrev Gustav Vasa en våbenhvile med Nils Dacke, der dermed fik herredømmet over Småland. I løbet af vinteren foretog Dacke flere ændringer, blandt andre genindførte han den katolske kirke. I marts 1543 befalede kongen sine lejesoldater at angribe Småland. Dackes styrker blev slået, og Dacke selv såret. I august samme år blev Dacke omringet og skudt i Rödeby i Blekinge. Gustav Vasa gennemførte strenge straffe for oprøret. Dackes hjemegn blev plyndret og alle hans familiemedlemmer blev henrettet eller deporteret.
[redigér] Litteratur
- Alvemo, Bo: Dackefejden, Svenskt militärhistoriskt bibliotek, Luleå 2006
- Larsson, Lars-Olof: Dackeland, Nordstedts, Stockholm 1979
