Christian Colbjørnsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Colbjørnsen (29. januar 1749 i Romerike i Norge - 17. december 1814), jurist og embedsmand.
1773 fik han bestalling som højesteretsadvokat, og han var kammeradvokat 1780-1785.
Colbjørnsen blev i 1786 sekretær for landbokommissionen, der udarbejdede de reformer, der i 1788 førte frem til Stavnsbåndets ophævelse.
I 1788 udnævntes han til generalprokurør og deputeret i kancelliet og fik her stor indflydelse på lovgivningen.
Colbjørnsen var religiøs fritænker, men stod for det bedste af tidens humanitetsideer og læren om menneskerettighederne. Ingen Følelse, har han sagt, er mere indprentet hos Mennesket end Lyst til Frihed ... Friheden er Naturens første og ypperligste Gave til den ædleste af sine Skabninger.
Hans indflydelse på lovgivningen var så betydelig, at den største del af de love, der udkom i det sidste tiår af det 18. århundrede, nøje stemte overens med hans forslag, ligesom det ved princip- og lovfortolkningsspørgsmål som regel var hans mening, der blev fulgt.
Efter en konflikt med kancellipræsidenten Frederik Moltke blev han i 1804 højesteretspræsident.
[redigér] Kilder/henvisninger:
- om Colbjørnsen i Dansk Biografisk Leksikon på Projekt Runeberg
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
