Bjergby (Hjørring Kommune)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bjergby er en landsby i Bjergby Sogn, Hjørring Kommune, ca. 8 km. nordøst for Hjørring. Byen er delt i to. Den højtbeliggende østlige del har kirke og sognehus og et nu nedlagt ældrecenter omgivet af en meget særpræget samling af naivistiske dyreskulpturer.
I den lavereliggende, vestlige del findes bl.a. skole (bh.kl.-9. klasse), stor moderne brugsforening, pizzeria, autoforhandler m.v.
Bjergby har 755 indbyggere (2004).