Berrit Kvorning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Berrit Kvorning (født 14. september 1949) er en dansk skuespillerinde.
Hun er uddannet fra Statens Teaterskole i 1974 og har gennem årene spillet på en række teatre.
Hun har bl.a. medvirket i tv-serierne Huset på Christianshavn, Ugeavisen, Taxa, Rejseholdet og Krøniken.
Hun har også indspillet enkelte film af hvilke kan nævnes Piger i trøjen 2 (1976), Alt på et bræt (1977), Vinterbørn (1978), Jydekompagniet 3 (1989), Den eneste ene (1999) og Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 (2001).