Ben Nevis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fakta | |
---|---|
Højde | 1344 m |
Land | Storbritannien (Skotland) |
Ben Nevis er det højeste bjerg på de Britiske øer. Det ligger nær Skotlands vestkyst tæt på byen Fort William. Det er en af de 284 Munros, som er betegnlsen for de bjerge i Skotland, der har en højde på ca. 914 m eller mere.
Ben Nevis er berygtet for sine ugæstfrie vejrforhold. De gennemsnitlige verjforhold på toppen er kendetegnet ved:
- Dækket af tåge 355 dage om året.[1]
- 261 storme om året.
- 4350 mm regn om året (i Fort William få kilometer fra foden af bjerget falder der blot 2050 mm).[2]
Ben Nevis tiltrækker mere end 100.000 besøgende om året.[3] En betydelig del af disse besøgende har ringe erfaring med færdsel i bjergene, og mange bliver derfor fanget af det omskiftelige vejr. I perioden fra 1990 til 1995 var der eksempelvis 13 dødsulykker på bjerget, hvoraf otte var folk, der forsøgte at klatre op ad bjergets klippeside.[4]
Oprindelsen af navnet Ben Nevis er usikker. Ordet ben stammer efter al sandsynlighed fra 'beann', som er det gæliske ord for 'højderyg' og Ben Nevis bliver indimellem omtalt som 'The Ben'. Ordet nevis har flere sandsynlige betydninger: fx 'truende' (venomous) og 'himmel' (fra det gæliske ord 'naomh'). Sidstnævnte bliver dog afvist af etymologer, selvom denne udlægning af navnet er populær i lokalområdet.
Ben Nevis er en af de tre britiske højderygge, der bliver besteget i forbindelse med den nationale konkurrence: 'The Three Peaks Challenge'. Nordsiden af bjerget (med en maksimumhøjde på 600 m og en strækning på 3 kilometer) har mange berømte bjergbestigningsruter af kategori II og VIII.8. Denne side af bjerget er dækket af sne til langt henne på året og, hvis man er heldig, hele året. Der bliver hvert år afholdt en konkurrence i at tilbagelægge strækningen fra Fort William til toppen og tilbage igen. Rekorden er på 1 timer og 25 minutter for mænd og 1 time og 43 minutter for kvinder.
Ben Nevis er desuden navnet på et whisky-destilleri i Fort William.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Populære vandreruter
Der går en forholdsvis tilgængelig rute til toppen, kaldet 'The Ben Path'. Denne bliver i daglig tale omtalt som 'turist ruten'. Den begynner ved Glen Nevis besøgscentret omkring halvanden kilometer fra centrum af Fort William. Et lille stykke oppe ad bjerget smelter denne rute sammen med en sti fra det lokale youth hostel. En anden populær rute går fra Steal længere oppe ad Glen Nevis. Denne er kortere, men også stejlere, hvorfor den ofte bliver brugt af folk med en vis portion klatreerfaring. Det kan være vanskeligt at finde vej ned ad toppen, hvis vejrforholdene er dårlige.
For folk med klatreerfaring er det desuden populært at fortsætte fra toppen til Carn Mor Dearg. Denne rute indebærer en stejl nedstigning fra Ben Nevis, som kan kræve stor forsigtighed især om vinteren.
[redigér] Toppen
Der er forsat debat om placeringen af navigationspæle omkring toppen af Ben Nevis. Pælene blev i sin tid placeret på anbefaling fra den organisation, der står for redningsaktioner i området (Lochaber Mountain Rescue) som en hjælp til folk, der ønsker at klatre eller vandre på bjerget under dårlige vejerforhold (især nedstigningen fra toppen har gennem tiden vist sig at være livsfarlig i tåge). Stængerne bliver imidlertid ødelagt af miljøbevidste besøgende på bjerget, der ser pælene uæstetiske.
Clement Lindley Wragge etablerede i 1881 en meteororogisk oberservationspost på toppen, som blev konstant bemandet i perioden oktober 1883 til oktober 1904. I september 1894 overtog Charles Thomson Rees Wilson tjansen på observationsposten som en velfortjent afløsning af det faste personale. Under dette ophold blev han opmærksom på fænomenet 'brocken Spectre', hvor ens skygge aftegnes - og tilsyneladende forstørres kraftigt - på det overliggende skylag, når solen kommer nedefra. Dette betød starten på en række eksperimenter, der skulle give ham en forståelse for dette fænomen. Eksperimenterne førte senere til hans opfindelse af tågekammeret.
[redigér] Udsigten
Da Ben Nevis er det højeste punkt i Storbritanien byder toppen på en panoramaudsigt over mange af områdets andre naturseværdigheder. Fx Skye Cuillin, Sgurr na Ciche, Liathach, Carn Eige, Morven, The Cairngorms, Lochnagar, Ben Lawers, Ben Lomond, The Isle of Arran, The Paps of Jura og Barra Head. I gode vejrforhold er det mulig at se omkring 150 kilometer fra toppen.
[redigér] Eksterne henvisninger
Engelsksprogede:
- Om planlægning af vandreruter på Ben Nevis
- Nevis Partnership (Forening for beskyttelse af Ben Nevis i fremtiden)
[redigér] Kilder
Engelsksprogede:
- ^ Suzanne Miller (2004), "Ben Nevis Geology", The Edinburgh Geologist, Autumn, No. 43. Online, sidst set 12. april, 2005 http://www.edinburghgeolsoc.org/z_43_02.html
- ^ Eric Langmuir (1995), "Mountaincraft and Leadership (Third edition)", SportScotland, Edinburgh.
- ^ BBC News (2002), "Appeal to tidy up Ben Nevis". Online, sidst set 12 april, 2005. http://news.bbc.co.uk/1/hi/scotland/2315729.stm
- ^ The Mountaineering Council of Scotland (1997) "Ben Nevis — The Future" Newsletter No. 33, August. Online, sidst set 12. april, 2005. http://www.mountaineering-scotland.org.uk/nl/33b.html