Alfastråling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med ringe indtrængningsevne.
Alfastrålingen er i realiteten Helium-kerner (He2+) der udsendes fra radioaktive kerner som uran og radium. Strålingen blev opdaget af Ernest Rutherford i 1899, og han brugte disse til at påvise atomkernen i 1911.
Da den er kraftig ioniserende er det nemt at beskytte sig mod alfastråling uden for kroppen. Blot et stykke papir eller de yderste lag af huden er nok til at stoppe dem. På den anden side er det den farligste form for radioaktiv stråling hvis den kommer ind i kroppen, hvor den vil afsætte sin energi direkte i de indre organer.
De fleste røgdetektorer indeholder en lille smule af alfa-kilden americium-241.
