Polen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Intet | |||||
Nationalmelodi: Mazurek Dąbrowskiego | |||||
Hovedstad | Warszawa 52°13′ N 21°02′ E |
||||
Største by | Warszawa | ||||
Officielle sprog | Polsk | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Lech Kaczyński Jarosław Kaczyński |
||||
Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Østrig-Ungarn, Rusland og Tyskland 11. november 1918 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
312.685 km² (nr. 68) 2,6 |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • 2002 folketælling • Tæthed |
38.557.984 (nr. 32) 38.230.080 123,6/km² (nr. 64) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 312,26 mia. USD (nr. 23) 12.000 USD (nr. 51) |
||||
Valuta | Złoty (PLN ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
CST (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
Internetdomæne | .pl | ||||
Telefonkode | +48 |
||||
Polen er et land i Centraleuropa, der deler grænser med syv forskellige nationer. Polens nordlige grænse er Østersøkysten, der er 524 km lang. Mod nord ligger også Rusland med Kaliningrad-området samt Litauen. Mod øst støder Polen til Hviderusland og Ukraine. Mod syd langs den vestlige del af Karpaterbjergene, som hedder Beskiderne, ligger Slovakiet og Tjekkiet, mens grænsen mod vest mod Tyskland følger floderne Oder og Neisse.
Det nordlige Polen er fladt og for en stor del dækket af nåleskove. Den centrale del af landet er frugtbar og med en stor landbrugsproduktion. Den sydlige del af Polen er præget af Karpaterbjergene. Det laveste punkt findes i nærheden af byen Elblag og ligger på -1,8 m. Det højeste punkt er bjergtoppen Rysy på 2499 m.
Polens vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Schlesien.
90,7 procent af den polske befolkning er katolikker, heraf er 75 procent aktivt praktiserende. 1,4% er ortodokse, 7,9% andre (1995).
Befolkning:
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Polens historie indledes i det 10. århundrede da Piast-familien som regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 modtog Polen kristendommen fra Tjekkiet.
I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede «Republikken af to Nationer».
«Republikken» (egentlig "Samvældet"), som delvis dækkede arealet i det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, Ukraine (delvist), Rumænien (delvist) og Rusland (delvist), blev delt mellem sine naboer - Rusland, Preussen og Østrig i 1772, 1793 og til sidst i 1795, da Polen forsvandt fra det europæiske kort som stat. Polen genvandt sin frihed den 11. november 1918. Den 1. september 1939 angreb Tyskland landet, hjulpet af sovjetiske tropper den 17. september 1939 som følge af Ribbentrop-Molotov pagten (underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939).
Med dette var delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuldbyrdet. Det polske territorium var under krigen besat af Sovjetunionen og Tyskland frem til 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. De tyske nazister myrdede over 6 millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser hvor blandt andet Warszawa blev jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazisternes ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning, hvor massemordet på polske officerer i Katyn-massakren er et grusomt eksempel. Sovjet sendte også hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre i Sibirien og andre steder som f.eks. Kazakhstan. Republikken blev genoprettet efter krigen, men som følge af sovjetisk-britisk-amerikanske aftaler blev landegrænserne ændret vestover, og Polen blev gjort til et kommunistdiktatur, i praksis styret fra Sovjetunionen. I 1980'erne tilkæmpede polakketne sig større selvstændighed via den første frie fagforening Solidaritet under ledelse af Lech Walesa, noget som efterfølgende førte til, at Polen som første kommunistland bag jerntæppet indførte frie valg og dermed brød med det kommunistiske styre i 1989. Polens politiske ambitioner ledte til NATO-medlemskab i 1999 og EU-medlemskab i 2004.
[redigér] Større polske byer
- Warszawa
- Łódź
- Kraków
- Wrocław (Breslau)
- Poznań (Posen)
- Gdańsk (Danzig)
- Szczecin (Stettin)
- Bydgoszcz
- Lublin
- Katowice
- Białystok
[redigér] Provinser
En polsk provins hedder «et voivodskab» (polsk: województwo). Landet har 16 voivodskaber.
- Storpolske voivodskab (Wielkopolskie)
- Kujawisk-pommerske voivodskab (Kujawsko-Pomorskie)
- Lillepolske voivodskab (Małopolskie)
- Lodz-voivodskabet (Łódzkie)
- Slesiske voivodskap (Śląskie)
- Lublin-voivodskabet (Lubelskie)
- Lubusz-voivodskabet (Lubuskie)
- Masoviske voivodskab (Mazowieckie)
- Opole-voivodskabet (Opolskie)
- Podlasievoivodskabet (Podlaskie)
- Pomnerske voivodskab (Pomorskie)
- Nedreschlesiske voivodskab (Śląskie)
- Subkarpatiske voivodskab (Podkarpackie)
- Swietokrzyskievoivodskabet (Świętokrzyskie)
- Ermelandsk-masuriske voivodskab (Warmińsko-Mazurskie)
- Vestpomeranske voivodskab (Zachodniopomorskie)
[redigér] Billedgalleri
[redigér] Se også
Denne artikel om polsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
Belgien | Cypern | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Grækenland | Nederland | Irland | Italien | Letland | Litauen | Luxembourg | Malta | Polen | Portugal | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyskland | Ungarn | Østrig
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard