Marmor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marmor er en særliget hård, metamorf kalkstensart der er meget velegnet til forarbejdning.
Marmor anvendes som byggemateriale, og har været anvendt som sådan i årtusinder. Marmor har været et værdifuldt materiale og har været transporteret over store afstande til tempel- og paladsbyggeri.
Marmor er ligeledes velegnet ved udhugning af skulpturer, stenen er meget vejrbestandig og skulpturerne har en god holdbarhed.
Marmor anvendes også til bordplader, vaske og dækketøj.
En marmorplade er særligt velegnet som udrulningplade for mørdej da den holder dejen kølig.