Isabella I af Kastilien og Aragonien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dronning Isabella I af Kastilien og Aragonien, fødes i Madrigal de las Altas Torras, Spanien som datter af Johan II af Kastilien og Leon.
I 1469 bliver hun gift med Ferdinand 2. af Aragonien, sammen med hvem hun regerer fra 1479. Dette ægteskab forener Spaniens to største kongeriger og lægger grunden til den spanske stat. Kongeparret forsøger at styrke kronens magt på bekostning af adelen.
I 1480 instituerer Isabella og Ferdinand den spanske inkvisition, som primært skal behandle sager mod jøder og muslimer som er konverteret til kristendommen, men som formodes i det skjulte fortsat at praktisere deres gamle religion. For denne indsats tildeler Paven dem tilnavnet Isabella den Katolske og Ferdinand den Katolske.
I 1492 lykkes det Isabella og Ferdinand at indtage det sidste mauriske (muslimske) kongerige i Granada. Samme år udvises alle jøder, som ikke ønsker at konvertere til kristendommen. I samme år opsøges kongeparret af en genovesisk sømand, Christopher Columbus, som overtaler dem til at sponsere en ekspedition, der skal finde en ny søvej til Indien. Som bekendt mislykkes dette forehavende, men i stedet opdages "den nye verden". Isabella dør den 26. november 1504. En af kongeparrets døtre, Katharina af Aragonien, bliver den første af den engelske konge Henrik 8.s seks koner og moder til senere Mary I af England.
