Bureaukrati
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger:
- Organisationsstruktur karakterisret ved regulariserede procedurer, arbejdsdeling, hierarki og upersonlige forhold. Begrebet kan betegne både offentlige og ikke-offentlige organisationer.
- Et negativt ladet udtryk om et system med manglende demokrati og ressourcespild.
Max Webers beskrivelse af bureaukrater og bureaukrati hører i den første kategori. Der lægges blandt andet vægt på, at systemet skal følge de gældende regler. Bureaukraten skal altså loyalt overholde reglerne, selvom reglerne måske ikke er perfekte.
Peter-princippet er et eksempel på tankegange nærmere beslæget med den anden kategori. Princippet siger, at ansatte i en hierarkisk organisation vil blive forfremmet til deres højeste kompetenceniveau, hvorefter de bliver forfremmet til et niveau, hvor de er inkompetente - og på dette niveau bliver de. Dette hænger sammen med et system, hvor man bliver forfremmet efter fortjenste. Så længe en person er kompetent til sit nuværende job, så vil personen blive forfremmet til en højere stilling. Den eneste måde, kæden kan afbrydes er, hvis der ikke er flere højere stillinger, eller personen ikke længere kan klare sig godt.