Sigmund Freud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sigmund Freud

Sigmund Freud (hed oprindelig Sigismund Schlomo Freud, men skiftede ca. 1875 navn), (født 6. maj 1856 i Freiberg (i dag Pribor) i Østrig. Død 23. september 1939 i London, England). Østrigsk læge og skaber af psykoanalysen.

Levede 80 år af sit liv i Wien. Ved Østrigs besættelse i 1938, flygtede han til England. Studerede medicin i Wien fra 1873. Fik sin embedseksamen i 1881.

Arbejdede blandt andet med hypnose, inspireret af Jean Charcot. I fortsættelse heraf begyndte han at arbejde med analyse af psyken, hvor han af wienerlægen Joseph Breuer lærte om terapiens katartiske effekter.

Et af hans første store værker var "Drømmetydning" som udkom i 1900.

Han skrev også Hverdagslivets Psykopatologi (1904) og Indføring i Psykoanalysen 1-2 (1916-1917).

[redigér] Psykoanalyse

Freud var oprindelig uddannet læge, men fik efterhånden interesse for psyken og psykiske lidelser. Da han var meget optaget af menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose.

Freud lavede samtaleterapi med sine neurotiske patienter. Han havde særlig interesse for deres drømme og deres barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Ligeledes mente Freud, at menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (oralfasen, analfasen og den fallisk-ødipale fase) har betydning for udviklingen af vores personlighed og tilstande i vores psyke som voksne.

Psykoanalysens bud på, hvordan man kan overvinde sine neuroser er ved at styrke Jeget, ved at patienten gennem en dybdegående psykoanalyse (som ikke sjældent tager 4-5 år) gennemgår en bevidstgørelsesproces, hvor gamle fortrængninger og ubevidste mekanismer blotlægges, erindres og integreres. Dette er imidlertid en bekostelig affære, hvis terapien varer så længe.

Ved hjælp af følgende model (som ofte afbilledes som et æg) opdelte Freud personligheden (psyken) i tre instanser:

Overjeg, (Superego) der er personens censurinstans, og som indeholder samvittighed, moral og idealjeg ("hvordan jeg bør være").
Jeg (Ego), som er psykens realitetsskabende instans, og som indeholder sekundærprocestænkning samt de ubevidst virkende forsvarsmekanismer (f.eks. evnen til at fortrænge materiale, som Jeget ikke kan eller vil identificere sig med).
Det, (Id) som indeholder Det Ubevidste, drifterne, fortrængninger, lystprincippet, primærprocestænkning.

Beskæftigede sig med den bevidste og ubevidste personlighed samt dødsdriften (thanatos) og sexualiteten.

Han arbejdede med med drømme ved hjælp af psykoanalyse.