Menneske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Menneske ?
Billede af en mand og en kvinde.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Dyr (Animalia) Række: Chordater (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Primater (Primates) Familie: Menneskeaber (Hominidae) Underfamilie: Abemennesker (Homininae) Slægt: Homo Art: H. sapiens
Videnskabeligt artsnavn
Homo sapiens Linnaeus 1758

Mennesket (Homo sapiens sapiens) er et pattedyr og én af de mest succesfulde dyrearter, jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter, f.eks. myrer, er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne, der gør, at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske. Til det skal der dog siges, at alle dyr på jorden er lige primitive eller lige "højtudviklede", men i forskellige retninger!

[redigér] Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

[redigér] Kriterier på adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt er det, der gør mennesket særligt, at det ifølge 1. Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden.

Man har længe forsøgt at definere mennesket ved at adskille det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget, der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på én gang. Man kan diskutere, om ikke blot det er en religiøs tanke, at mennesket skulle adskille sig særligt markant fra andre dyr, og det netop er, fordi mennesket ikke adskiller sig så væsentligt, at det er så svært at definere mennesket præcist, når man ser bort fra kroppens udformning. Eksempler følger i underafsnittene.

[redigér] Følelser

Nogle mener, at det, der gør mennesker specielle, er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Menneskets udbredelse som funktion af tiden i årtusinder. Udbredelsesinformationen er baseret på mitokondrie DNA haplogrupper (kan kun videreføres via kvinder).

[redigér] Værktøj

En anden teori om menneskets særegenhed er dets evne til at tilvirke og benytte værktøj, (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værktøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med. Dog er vi vist den eneste art her på kloden, der tilvirker værktøj til at tilvirke værktøj.

[redigér] Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

[redigér] Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på.

Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i helt samme variation. Det er anslået, at den menneskelige genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

[redigér] Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode, inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle^[1]. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, er den voksen på et år. Den lange barndom menes at have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur, som det kræver lang tid at tilegne sig.

Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes.
Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.

[redigér] Tobenet gang

Man har ment, at mennesket sammen med fuglen var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor, tobenet, jordlevende gibbon. Gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang. De store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

[redigér] Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydeligt større hjerner. Normaliserer man med kroppens størrelse til den såkaldte encefaliseringskoefficient, får man dog, at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerner.

Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen^[1].

[redigér] Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.

Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget, at alt peger i retning af, at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 5 millioner år siden.

Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskene "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

[redigér] Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid, mener man, at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken kan parre sig med alle hunnerne, uden at skulle slå alle ungerne ihjel først for at få hunnerne i brunst. Hos nogle få monogame abearter har parringen den vigtige sociale funktion at få hannen til at blive og passe ungerne. Hos bonoboen har parringen en vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes.

I stedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

[redigér] Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:

• Mennesket har en udødelig sjæl i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
• Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf mod Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

[redigér] Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

[redigér] Se også

• Artefakt
• The missing link
• Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

[redigér] Noter

^ Note 1: Der er dog beskrevet flokke af forladte børn under 2. verdenskrig. Disse 3-6 årige børn klarede sig på egen hånd.

1. ↑ Magdalena C. Popesco og andre, "Human Lineage-Specific Amplification, Selection, and Neuronal Expression of DUF1220 Domains", Science, 313(5791):1304-1307, 2006 September.

[redigér] Eksterne henvisninger

• Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre
• Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre
• Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet
• Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden
• 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
• 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut
• 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome
  • 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
• Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?
• 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals
• 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
• Kontroversiel: World Mysteries - Mystery Skulls Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."