Ilt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ilt eller oxygen er et grundstof, der ved atmosfærisk tryk har gasform. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O2), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O3). Oxygen ligger i 6. hovedgruppe i Det Periodiske System.
Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aërobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt.
Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur.
Ilt står listet som nr. 8 i det periodiske system.
Jordens atmosfære indeholder 20,9% ilt.
Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted af ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.