Tycho Brahe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tycho Brahe

Født	14. december 1546 (Knudstrup)
Død	24. oktober 1601 (Prag, Böhmen)
Far	Otte Brahe
Mor	Beate Bille
Valgsprog	Esse potius quam haberi (hellere være end synes)

Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi.

Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone i det danske Skåne og døde i Prag, hvor han er begravet i Teyn-kirken.

Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den størst opnåelige nøjagtighed. Med dette program lykkedes det ham at gennemføre sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen i Øresund. Indtil da havde man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting.

At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at det var et eller andet i Jordens atmosfære. Tycho Brahe beviste ved nøjagtige målinger, at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. I dag ved vi, at stjernen i 1572 var en supernova.

Han fastslog også, at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment, at de måtte være noget i jordens atmosfære.

Tycho holdt fast ved det ptolemæiske verdensbillede: Ikke alene var Jorden for ham universets midtpunkt, men han anså Jorden for ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var for ham en virkelig omdrejning af den "sfære" hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Denne for os urimelige tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi man grotesk undervurderede universets dimensioner, og fordi man (med Aristoteles) holdt på at helt andre love rådede på "himlen" og på Jorden.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane om Jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle hvad der svarer til et kvart lysår (men den nærmeste stjerne er fire lysår væk!). Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart at det virkelig er Jorden der bevæger sig rundt om Solen, kæmpede videnskabsfolk med at lave parallaksemålinger der viste at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, og på det tidspunkt var der udviklet en kikkertteknologi og en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid.

I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. I dag er der kun en række fliser der markerer omkredsen af, hvor Uranienborg lå, mens Stjerneborg stadig ligger på Hven.

Tycho Brahe skrev ikke blot sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Se et par af hans digte i Kalliope.

Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han f.eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og havde sit eget bogtrykkeri.

Efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat, der tidligere gavmildt havde finansieret hans arbejde (og adelige levned), dårligt, og Tycho Brahe sluttede sin karriere i Prag. Ifølge et digt som han selv skrev om det, så var Tycho Brahe uforstående om, hvorfor han blev jaget ud af landet.

Efter sin død efterlod han sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selvom opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, forblev Brahes materiale i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3. og herefter kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde som der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i perioden 1913-29 bliver det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.

Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.

[redigér] Tycho Brahes-dage

Tycho Brahe var også astrolog. Det hævdes ofte at han beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Desuden skulle han have regnet sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.

De uheldige dage er:

Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20.
Februar: 11., 17. og 18.
Marts: 1., 4., 14. og 15.
April: 10., 17. og 18.
Maj: 7. og 18.
Juni: 6.
Juli: 17. og 21.
August: 20. og 21.
September: 10. og 18.
Oktober: 6.
November: 6. og 18.
December: 6., 11. og 18.

Der er dog ingen dokumentation for at Tycho Brahe virkelig skulle have givet sig af med at opstille sådanne lister over dage. Sandsynligvis er listen blevet tilskrevet den store astronom længe efter hans død for at få den til at fremstå mere troværdig.