15. juni
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
15. juni er dag 166 i året i den gregorianske kalender (dag 167 i skudår). Der er 199 dage tilbage af året.
Vitus dag. Vitus bliver af sin amme og lærer opdraget i den kristne tro og kendt for sin evne til at helbrede. Da han ikke vil ofre til de hedenske guder, bliver han udsat for grusom tortur, indtil en engel udfrier ham. Vitus er en af middelalderens 14 nødhjælpere - med epilepsi og kramper som speciale.
Den 15. juni er det valdemarsdag (indført 1912 ved Cirk.Nr.391 24/12 1912).
Dagen kendes også som genforeningsdag, da Genforeningen 1920 fandt sted 15. juni.
Maj - Juni - Jul | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | |||
5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
26 | 27 | 28 | 29 | 30 | ||
Kalender for 2006 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1169 - Den danske konge Valdemar den Store og Biskop Absalon indtager på et korstog den vendiske borg ved Arkona på Rügen og brænder en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit.
- 1215 - Kong John af England tvinges af baronerne til at underskrive Magna Carta, som er en håndfæstning.
- 1219 - Under ledelse af Valdemar sejr erobrer danskerne den nordlige del af Estland.
- 1752 - Benjamin Franklin gennemfører sit kendte eksperiment, hvor han opsender en drage med en nøgle fastgjort og beviser, at lyn er en elektrisk udladning.
- 1844 - Vulkanisering af gummi patenteres af Charles Goodyear.
- 1864 - Arlington Militærkirkegård etableres i nærheden af Washington DC.
- 1869 - Plaststoffet celluloid patenteres af amerikaneren John Wesley Hyatt.
- 1888 - Wilhelm II bliver tysk kejser efter sin far Friedrich III.
- 1920 - Genforeningsdag. Sønderjylland overgår formelt til dansk administration.
- 1945 - Astrid Lindgreen indleder sit store forfatterskab med at udsende den første bog om Pippi Langstrømpe.
- 1957 - Nehru kommer på statsbesøg i Danmark.
- 1958 - Grækenland afbryder sine militære forbindelser med Tyrkiet på grund af Cypern.
- 1969 - Danmark slår Ungarn i fodbold 3–2 i Idrætsparken.
- 1972 - Det tyske politi arresterer Ulrike Meinhof, hvorefter den hårde kerne i Baader-Meinhof gruppen er bag tremmer.
- 1976 - Fire socialrådgivere får som de første eksamen fra Roskilde Universitetscenter.
- 1977 - Første frie valg i Spanien siden 1936.
- 1978 - Den 42-årige kong Hussein af Jordan vies til den 26-årige amerikanske Lisa Halaby.
- 1981 - SF'eren Jens Maigaard får 6 måneders fængsel for underslæb for 68.000 fra venstrefløjens valgfond.
- 1982 - Michael Laudrup debuterer på sin 18-års fødselsdag på Danmarks fodboldlandshold. Han scorer Danmarks enlige mål i 2-1 nederlaget ude mod Norge.
- 1984 - Den skriftlige eksamen på landets 40 tekniske skoler må gå om, da 800 elever får udleveret samme opgave som ved foregående års eksamen.
- 1985 - Et jordskælv på 4,5 på Richterskalaen rammer det nordøstlige Sjælland og Sydsverige.
- 1990 - Danmark og Sverige indgår aftale om en fast forbindelse over Øresund inden år 2000.
- 1997 - Den danske racerkører Tom Kristensen vinder 24-timers løbet i Le Mans.
- 2002 - Danmark taber 3-0 til England i 8. delsfinalen ved VM i fodbold i Japan/Sydkorea.
[redigér] Født
- 1843 - Edvard Grieg, norsk komponist (Peer Gynt). Død 1907.
- 1884 - Harry Langdon, amerikansk stumfilmstjerne.
- 1915 - Nini Theilade, solodanser, balletpædagog.
- 1923 - Erland Josephson, svensk skuespiller.
- 1934 - Nelly Jane, dansk sprechstallmeister.
- 1943 - Poul Nyrup Rasmussen dansk statsminister.
- 1945 - Nicola Pagett, skuespiller.
- 1946 - Noddy Holder, forsanger/rytmeguitarist i det britiske glam rock band Slade
- 1964 - Michael Laudrup, dansk fodboldtræner.
- 1972 - Louise Gade, fhv. borgmester i Århus.
[redigér] Dødsfald
- 1993 - James Hunt, britisk racerkører.
- 1996 - Ella Fitzgerald, amerikansk jazzmusiker. (Født 1918)