Titanic (skib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Maleri af forliset, 1931

RMS Titanic var det andet skib i White Star Lines Olympic-klassen og er (nok) det mest kendte skib, som nogensinde er blevet bygget både inden det var færdigt, som det største og mest luksuriøse skib verden havde set, og efter dets forlis i 1912. Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid.

[redigér] Bygning af Titanic

Titanic's køl blev lagt allerede tre måneder efter Olympic's, som var blevet lagt i december 1907. Dette betød at de to skibe næsten kunne bygges på samlebånd og de ting som man lærte ved konstruktionen af Olympic kunne derved let og hurtigt overføres til Titanic. Titanic blev bygget lige ved siden af sin søster med plads nr. "401", hvor Olympic bar plads nr. "400". Arbejdet på de to skibe skred hurtigt frem og Olympic var klar til at løbe af stablen, og komme i vandet for første gang, den 20. oktober 1910, hvorved hun gik ind i historien som verdens største menneskeskabte objekt, der nogensinde havde bevæget sig.

Imens at arbejdet med at udruste Olympic blev påbegyndt fortsatte arbejde på Titanic med, at få hendes skrog gjort færdig, hvilket da endnu manglede en masse. Titanic var så endelig klar til at følge hendes søster ud i vandet den 31. maj 1911, hvilket var nøjagtig den samme dag som Olympic blev overdraget til White Star Line i Belfast havn, efter at have været på to dages prøvesejlads, hvilket hun havde gennemført uden problemer. Da Titanic løb af stablen denne dag, overtog hun sin søsters plads som verdens største skib, da hun var en smule større end sin søster.

[redigér] Søsættelsen

Søsættelsen af Titanic, verdens største skib, blev overværet af mange både på land men også i mindre skibe, som samledes ud for Titanic for at overvære hendes søsættelse. White Star Lines direktør J. Bruce Ismay, Harland og Wolff's Lord Pierre og J.P. Morgan - den reelle ejer af Titanic og Olympic - var også til stede ved søsættelsen af Titanic. Klokken 12:13 blev ordren givet til at løsne Titanic sådan at hun kunne glide ud i vandet for først gang. Det tog Titanic 62 sekunder at komme ned og ud i vandet, hvorved hun opnåede en gennemsnitsfart på 12 knob (22 km/t).

Under søsættelsen krævede Titanic sit første bekræftede liv. James Dobbis, som var en af de mange skibsarbejdere som skulle fjerne nogle træbjælker der holdt Titanic fast, han nåede ikke væk i tide inden det store skib begyndte at bevæge sig og fik alvorlige kvæstelser, da han blev ramt af nogle af disse bjælker. James Dobbis døde kort efter og blev derved den første, muligvis den anden, som døde pga. Titanic. I følge en legende om Titanic var der nemlig en anden værftsarbejder som blev svejset inde imellem Titanic dobbeltbund, hvor han døde, men dette er dog aldrig bevist.

Efter søsættelsen kunne man i nogle timer se de to søstre Olympic og Titanic sammen, da Olympic samme dag var blevet overdraget til White Star Line. Klokken 15:00 gik J. Bruce Ismay mfl. ombord på RMS Olympic og sejlede tilbage til Liverpool.

Efter at Titanic var blevet søsat, gik turen over til en speciel tørdok, som var blevet bygget til Olympic-klassen, hvor Titanic, ligesom Olympic, skulle undergå sin udrustning. Under udrustningen fik Titanic ligesom sin søster installeret sine store motorer, som noget af det første, da det senere når dækket var blevet lukket osv. ikke længere ville være muligt at få disse store maskiner ned i maskinrummet. Også Titanic's 29 kedler blev installeret, samt hendes store generator som skulle levere strøm til alle skibets lamper og andre store maskiner bl.a. køkkenmaskinerne. Disse generatorer skulle senere gøre Titanic's maskinarbejdere til helte da de holdt dem i gang og derved holdt strøm og lys på skibet lige indtil kort før Titanic sank på hendes skæbnesvangre rejse over Atlanten.

Efter at de store maskiner var blevet installeret begyndte arbejdet med resten af skibet, hvilket indebar alt fra andre tekniske instrumenter osv. til alle de flotte udsmykninger som skulle gøre Titanic ikke blot verdens største skib, men også verdens mest luksuriøse, endda i meget større grad end Olympic. Alle disse ting resulterede i at Titanic endte med at være godt 1.000 tons tungere end hendes søster. Selvom Olympic-klassen havde fire skorstene var det faktisk ikke nødvendig med flere end tre, men da Lord Pierre mente at skibene ville komme til at se både større og prægtigere ud med fire, fik de sat en ekstra skorsten på som dog på ingen af de tre skibe blev brugt til maskinerne. Men for at de ikke bare skulle sidde der til ingen nytte valgte man på alle tre skibe at benytte den fjerde og bagerste skorsten til ventilation fra maskinrummet og ligeledes fra køkkenet.

Arbejdet på Titanic blev dog forsinket efter at Olympic den 14. juni 1911, var kollideret med den britiske krydser HMS Hawke, hvilket betød at arbejdskraft fra Titanic måtte overføres til reparationen af Olympic som bl.a. var nødsaget til at få skiftet sin skakt til sin skrueaksel, hvilket dog ikke blev noget særligt stort problem fordi Titanic da endnu ikke havde fået installeret sin, hvorfor hendes let kunne påmonteres Olympic, hvorved man sparede en masse tid for Olympic på værftet hvor hun jo ingen penge tjente, tværtimod.

[redigér] Redningsbådene

I januar 1912 var de tid til at påmontere Titanic's redningsbåde, men ligesom på Olympic havde man valgt at skære ned på antallet af redningsbåde, fra 64, hvilket var hvad der originalt var tiltænkt Olympic-klassen, til 14 standard både, 2 nødbåde samt 4 Engelhardt sammenfoldelige både, hvilket gav en total kapacitet på 1.178 personer. Olympic-klassen kunne bære ca. 3.300 personer, men da The Board of Trade kun krævede at et skib på over 10.000 tons havde minimum 16 redningsbåde valgte man at skære antallet ned til tyve, hvorved man mere end overholdt reglerne. Der var flere grunde til at man valgte at skære så kraftigt ned på antallet at redningsbåde, den ene var at man ikke forventede at skulle bruge redningsbådene til andet end at sejle folk over til et andet skib i tilfælde af ulykker, da man regnede med at Olympic-klassen sagtens kunne holde sig flydende længe nok til at hjælpen kunne komme frem. Men en anden ting var at man mente at alle de redningsbåde ville gøre det alt for besværligt at komme rundt på skibet, for passagererne, og det faktum at man mente at Olympic-klassen og i særdeleshed Titanic var usynkelige hvorfor og var så at sige sin egen redningsbåd, hvilket dog skulle vise sig ikke at holde stik.

Den 3. februar 1912 er Titanic igen tilbage i tørdokken for at få påmonteret sine tre enorme skruer, samt for at få den sidste tur med maling på hele skroget. Det varede dog ikke længe før Titanic måtte forlade tørdokken for at give plads til Olympic som havde mistet et af sine skrueblade efter at have ramt et neddykket objekt. Dette kom dog ikke til at betyde ret meget for Titanic, da det kun tog skibsarbejderen en enkelt dag at skifte Olympic's ødelagte skrue fordi man kunne nøjes med at afmontere Titanic's styrbord (højre) skrue også montere denne på Olympic, hvorefter hun igen forlod værftet. Dette var så den sidste gang de to søstre mødtes hvilket kan ses på billedet.

[redigér] Titanics første sejlads

I slutningen af marts er arbejdet på Titanic færdigt, og det var nu tid til at Titanic skulle ud på en prøvesejlads, hvilket var planlagt til at skulle begynde den 1. april 1912 klokken 10:00, men pga. dårligt vejr valgte man at skubbe det til dagen efter. Grunden til dette var at det ville have været alt for risikabelt at skulle manøvrere det enorme skib ned igennem Lagan floden, ved hvis bred Harland og Wolff værftet lå. Tirsdag den 2. april var vejret så godt nok til at sejle Titanic ud af floden, og mange folk samledes omkring flodens bredder for at se Titanic når hun sejlede igennem. Ombord var 78 fyrbødere, 41 besætningsmedlemmer herunder officerer mm, Titanic's kaptajn under prøvesejladsen var Kaptajn Charles Barlett, eneste mand som havde kommandoen på alle tre skibe i Olympic-klassen. Charles Barlett, som ligeledes havde haft kommandoen på Olympic på hendes prøvesejlads og senere fik kommandoen på HMHS Britannic. Der var også repræsentanter fra bl.a. IMM i form af Harold A. Sanderson, og fra Harland og Wolff var Thomas Andrews og Edward Wilding ombord. De eneste som manglede, var White Star Line, hvor både J. Bruce Ismay og Lord Pierre ikke kunne komme (Lord Pierre pga. sygdom). Også Titanic's to radiooperatører Jack Phillips og Harold Bride var ombord, primært for at teste og finindstille Titanic's radiosystem. Ligeledes var C.J. Smith fra Southampton som havde leveret skibets kompas, hvilket skulle testes for korrekt montering. Fra the Board og Trade var Mr. Carruthers ombord, som havde til opgave at sikre sig at alt virkede ombord på skibet og derved kunne give grønt lys for om skibet kunne tillades at transportere passagerer.

Om morgenen den 2. april 1912 klokken 06:00 ankom de slæbebåde som skulle fragte Titanic ud på det åbne vand hvor hendes prøvesejlads skulle foregå. De bestod af i alt 5 slæbebåde hvoraf den ene var Harland & Wolffs egen slæbebåd, Hercules, som fik æren af at modtage den første af Titanic's slæbetov. De andre både var Huskisson, Herculaneum, Hornby og Hornby. Efter at alle slæbebådene havde modtaget deres slæbetov og havde indtaget deres positioner, lød startsignalet fra hovedslæbebådens fløjte, og slæbebådene begyndte dernæst stille og roligt at stramme tovene og derved begyndte at slæbe det prægtige skib ned ad floden, hvor masser af mennesker var forsamlet for at se Titanic blive slæbt ned igennem floden. Da Titanic var kommet 2 mil (3,2 km) ud fra Carrickfergus løsnede slæbebåde grebet, slap tovene og sejlede i sikker afstand fra det prægtige skib. Tiden var kommet til at Titanic for første gang skulle sejle for egen kraft. Da ordren fra broen kom, åbnedes ventilerne og damp fra kedlerne blev ledet ind i de enorme motorer, sandhedens time var kommet. Titanic's skruer begyndte langsomt at dreje, og skibet begyndte at bevæge sig for egen kraft. Titanic på vej ud på prøvesejlads. Stille og roligt accelererede man skibet op på 20 knob (37 km/t) hvorefter man stoppede motoren og lod skibet stoppe af sig selv. Adskillige andre manøvrer, hvilke bl.a. omhandlede drejninger kun ved brug af roret og ligeledes kun skruerne, samt diverse start-stop test blev udført. Kort efter middag udførte man endnu en test hvor Titanic's ror blev drejet helt til den ene side, hvorefter skibet sejlede i en cirkel med en diameter på 3.850 yard (3500 meter). Den næste test som Titanic undergik, var hvor hurtigt skibet kunne bringes til stop, hvis skruerne blev sat fuld kraft bak. Denne test kunne Titanic udføre på 850 yard ( 777 meter).

Derefter vendte man skibet og sejlede så hjemad igen, hvor man prøvede drejninger til begge sider på vejen for at se hvordan skibet lod sig manøvrere. Klokken 19:00 blev skibet stoppet for at undergå en sidste test, hvilken gik ud på at teste styr- og bagbord ankrene, hvilket gik uden problemer. Derved var Titanic's prøvesejlads komplet, og Mr. Carruthers underskrev sammen med Sanderson og Andrews Titanic's certifikat, hvilket betød at Titanic nu var klar til at indtage sin plads som passagerskib ved siden af sin søster.

Dernæst blev alle som ikke skulle med til Southampton sejlet i land og klokken 20:00 forlod Titanic sin fødeby, denne gang for altid, og satte kurs imod Southampton. Ved ankomsten til Southampton blev Titanic mødt af fem slæbebåde fra Red Funnel Line; Ajax, Hector, Vulcan, Neptune og Hercules. Sammen bragte de Titanic sikkert ind på kajplads 44, hvor hun 7 dage senere skulle påbegynde sin jomfrurejse fra den 10. april 1912.

I 1978 lavede den svenske sanger og sangskriver, Mikael Wiehe, sangen Titanic, hvor skibet blev brugt som allegori på det moderne menneskes autoritetstro, hvad angår f.eks. det teknologiske fremskridt: Vi går til bunds/hvor vi står/men flaget/det går i top.

[redigér] Film/tv

Atlantik, 1929, den første film om Titanic, tysk
Titanic, 1943, en tysk udgave
Titanic, 1953
Titanic, 1996, tv mini-serie, den første der viste skibet blive delt i to stykker
Titanic, 1997, en kassesuccés af dimensioner
Titanic - Birth of a Legend, 2005, tv-film om bygningen af Titanic
Der findes også en amerikansk film fra 1979, med titlen SOS Titanic. Den indeholder flere af de kendte passagerer fra Titanic-litteraturen.