Margaret Thatcher
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Margaret Hilda Thatcher, født Roberts (født 13. oktober 1925), engelsk politiker og regeringsleder, medlem af Storbritanniens parlament (Underhuset) fra 1959, undervisningsminister 1970-74, premierminister 1979-1990. Hun afløste Edward Heath som leder af Det Konservative Parti i 1975.
Hun fik hurtigt tilnavnet "jernladyen" fordi hun stod fast under kampen om Falklandsøerne i konflikten i 1982 mellem Argentina og Storbritannien. Der var ikke mange, der regnede med, at hun og England ville vinde krigen. Hun vandt og fik derefter sat Storbritannien i respekt igen i forhold til andre lande. Flere statsoverhoveder udtalte bagefter, at de ikke havde regnet med, at Storbritannien havde vundet, men hun beviste, at de tog fejl.
Thatcher vandt en jordskredssejr ved valget i 1983, som dels tilskrives Falklandseffekten og dels hendes Right to Buy politik. Sidstnævnte gav beboere i (det som i Danmark svarer til) sociale boligbyggerier (Council Housing) ret til at købe deres lejligheder relativt billigt.
En af hendes største udfordringer var minearbejderstrejken i 1984-85 - minearbejdernes fagforbund har traditionelt været en magtfaktor i engelsk politik, men Thatcher formåede at få folkestemningen over på sin side, og havde samtidig, gennem en oparbejdelse af store kullagre, held til at undgå, at befolkningen blev ramt af strømafbrydelser og andre forsyningsproblemer. Strejken endte 3. marts 1985, uden at minearbejderne havde opnået noget som helst. Nogle kommentatorer ser livtaget med fagforeningerne som hendes største præstation (uanset om man så er enig i formålet eller ej), og det har da også stået klart, at ingen engelsk fagforening har haft en indflydelse efter 1985, der kunne måle sig med den, man så før minearbejderstrejken.
I de senere år er det kommet frem, at Thatchers regering i 1984-85 godkendte salget og bygningen af en kemisk fabrik i Falluja, Irak. Denne fabrik har efter sigende været benyttet til produktion af kemiske våben, som bl.a. har været anvendt mod den kurdiske befolkning i det nordlige Irak. Det er dog uklart, i hvilken grad den britiske regering var klar over irakernes motiver, og fabrikken blev da også officielt kontrolleret af den irakiske stats virksomhed for produktion af pesticider.
I 1987 vandt hun sin tredje valgsejr i træk, men begyndte snart at miste en stor del af sin popularitet på grund af økonomisk tilbagegang og høje renter samt indførelsen af den såkaldte poll tax, en standardskat på kommunalt plan i stedet for den "sædvanlige" progressive beskatning. I de senere år blev hendes konstante skepsis over for EU også problematiseret inden for Det Konservative Parti, og i november 1990 opstod der kampvalg om formandsposten i partiet. Thatcher fik flest stemmer i første valgrunde uden dog at få flertal. Hun valgte efterfølgende at trække sig fra anden valgrunde og støttede i stedet John Major, som valgtes til ny formand og premierminister.
Thatcher udtrådte i 1992 af parlamentet, hvorefter hun udnævntes til baronesse Thatcher af Kesteven og medlem af det engelske overhus.
Margaret Thatcher har i de seneste år været ramt af flere hjerneblødninger, og hun ses i dag kun sjældent i det offentlige liv. Hendes mand Denis døde 26. juni 2003.
