Kemiske våben
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kemisk krigsføring er krigsførelse og militære operationer hvor man bruger kemiske gifte for at dræbe og såre fjenden eller sætte ham ud af funktion.
Kemisk krigføring skiller sig fra brugen af konventionelle våben og atomvåben ved at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft. Brugen af levende organismer, som anthrax og miltbrand, betragtes ikke som kemisk krigføring, men som biologisk krigsførelse. Brugen af giftige stoffer (toksiner) som produceres af levende organiske (som fx. saxitoxin og botulinum toxin) regnes derimod som kemiske våben.
Kemiske våben klassificeres af FN som masseødelæggelsesvåben, og både produktion og lagring er forbudt i henhold til kemivåbenkonventionen fra 1993.
[redigér] Krige hvor kemiske våben er blevet brugt
- Den italiensk-etiopiske krig (1935–1936) brug af sennepsgas af italienske styrker
- Første verdenskrig (1914–1918) havde brug i stor skala
- Iran-Irak-krigen (1980–1988) så brug af nervegas
- Anfal-kampagnen mod kurdiske oprørere i Irak 1982-1988; udstrakt brug af flere kemiske kampstoffer mod civilbefolkningen.
[redigér] Kilder
- Ethiopia 1935-36: Mustard gas attacks on the Red Cross (læst 10. januar 2006 10:00)
[redigér] Eksterne henvisninger
In Vietnam 1961/1971: http://www.stopusa.be/scripts/texte.php?section=Cl&langue3&id=24471 (En) http://www.monde-solidaire.org/spip/article.php3?id_article=2295 (Fr)
 |
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
