Makedonien (område)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Makedonien (flertydig).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Makedonien (Μακεδονία , Македониа eller Македонија) er en geografisk og historisk region på Balkan-halvøen i Sydøst-Europa, med et areal på 67.000 km² og et befolkningstal på næsten ca. 4,9 millioner. Regionen er opdelt mellem de nuværende republikker Grækenland, med omtrent halvdelen af området og indbyggertallet, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, med omkring 40 procent, samt Bulgarien, med mindre end en tiendedel.
Den makedonske del i Grækenland er på 34.174 km²; ca. 2.500.000 indbyggere.
Makedonien (Rebublika Makedonija), (tidligere republik i Jugoslavien), området er på 25.333 km²; ca. 2.050.000 indbyggere.
Den makedonske del under Bulgarien er på 6.450 km²; ca. 340.000 indbyggere.
[redigér] Note
- Græsk Makedonien er en geografisk region i Grækenland.
- Makedonien er også en selvstændig republik, som benævnes FYROM, "Former Yugoslavian Republic of Macedonia" ~ Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
- Pirinske Makedonien er en geografisk region i Bulgarien.
[redigér] Historie
Makedonien (som helhed, inden den blev delt i 3 dele) havde i oldtiden en græsk befalings leder af en lille græsk hersker klasse. Storhedstid i den 4. århundrede f.k. under Filip den 2. og hans søn Alexander den Store, som grundede det makedoniske Verdensrige.
Området var Romersk provins fra år 148 f. k.
I middelalderen hørte Makedonien under Byzans, fra den 15. århundrede under den Osmanniske Rige, og i 1913 (efter den 3. Balkankrig) delt mellem Grækenland, Bulgarien og Serbien.
I 1919 måtte Bulgarien afstå en stor del af Makedonien til Jugoslavien og Grækenland.
I årene 1941-1944 var hele Makedonien besat af Bulgarien, men efter krigen genoprettedes grænserne fra før 1941.
Den Jugoslaviske del af Makedonien indgik som delstat i Jugoslavien.
I den græske del af Makedonien nedkæmpede styret i Athen oprøret (kendt som den græske borgerkrig) som opstod efter Titos brud med Kominform, makedonerne i Grækenland blev påtvunget til at tage græske navne (ligesom bulgarerne og tyrkerne) og der blev dem forbud at tale deres modersmål, som er slavisk-makedonsk (officielt findes der ikke slave-makedonere (ca. 8.000 in.), tyrkere (ca. 100.000 in.), albanere (ca. 300.000 in.) eller bulgarere (ca. 30.000 in.) i Grækenland da de alle betragtes som grækere (ca. 10.000.000 in.). Grækerne lukkede grænsen for familiemedlemmer fra den jugoslaviske og den bulgarske del af Makedonien til de slave-makedonere som bor i Grækenland, som derved ikke kunne besøge hinanden frit mere (heller ikke den dag i dag, selvom vi er i den 21. århundrede).
Efter Jugoslaviens brud med Kominform pacificeredes Makedonien året 1949.
[redigér] Kilde
Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)
