Den hellige Ånd
Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Artikkelen er en del av serien Kristendom |
Treenigheten
|
Bibelen |
Gudshus |
Kleresi |
Hovedretninger |
Kunst og symboler |
Andre emner |
Den hellige Ånd er i de dominererende retninger innen kristen teologi den tredje personen i Den hellige treenighet. Ånden regnes for å være den siden ved Guds vesen som inspirerer mennesker til å leve etter Guds vilje.
Kirker som ikke bekjenner seg til treenighetslæren regner Den hellige Ånd for å være en manifestasjon av Guds ånd, en kraft, og ikke en egen person i teologisk forstand.
[rediger] Den hellige Ånd i Det gamle testamente?
Ånden i Det gamle testamente er ikke «kristen» på samme måte som i Det nye testamente. Det gamle testamente er eldre og er historisk forut den kristne forståelsen av Den hellige ånd. Likevel er det flere steder hvor ånden nevnes. I korte trekk er snakk om tre forskjellige bruksområder vi møter begrepet ånd. To er relevante for Det nye testamentes forståelsen av ånden som Guds hellige Ånd.
Det hebraiske ordet for «ånd», ruach, kan også bety «vind» eller «pust» (Salme 148,8; Esek 1,4), men Herrens ånd derimot er alltid Guds (JHWHs) personlige aktør, og betyr Guds handling i verden (1. Mos 2,7; Dom 11,29; Salme 139,7). Og Det gamle testamente ser frem til en ny tidsalder, Gudsåndens tidsalder (Jes 11,2; 44,3; Esek 36,27f; Joel 2,28f).
- Ånden i 1. Mosebok 1,1ff omtaler ånden som beveger seg over urhavet. Han er en veldig kraft som svever over vannene. I en klassisk kristen lesning av dette stedet leses ånden som Guds skapende kraft. Noen trekker den slutning at hele treenighetslæren vært funnet tilstede i 1. Mos 1. Gud taler sitt ord - stemmen og luften er en og samme handling. Innenfor en historisk tolkning er ikke dette holdbar eksegese. Det kan til og med tolkes dithen at Ånden her ikke skal tolkes som Guds skapende ånd, men som Guds destruktive ånd (jf Jes 40,7).