Videnskabelig metode
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den videnskabelige metode (i vestlig forstand) kaldes også den induktivt-deduktive metode. I sin grundlæggende form består metoden i, at man benytter et antal iagttagelser (data, empiri) til - induktivt - at opstille en hypotese om virkeligheden. Derefter udleder man deduktivt en række konsekvenser af hypotesen. Disse konsekvenser kan undersøges ved fornyet iagttagelse. Hvis iagttagelserne stemmer overens med det, man kunne forudse efter hypotesen, er hypotesen "bevist" - eller rettere ikke modbevist. Inden for filosofien kaldes den hypotetisk-deduktive metode, anvendt på meningsfyldt materiale, for den hermeneutiske metode.
I realiteten kan en hypotese dog ikke bevises. For det kan altid tænkes, at der vil komme iagttagelser, der ikke stemmer med forudsigelserne. I den situation er hypotesen modbevist, og man må enten ændre den, så den stemmer med alle iagttagelser, eller helt forkaste den. Denne erkendelse kaldes for falsifikationisme.
Som et skævt eksempel på denne metode kan man nævne Arthur Conan Doyles hovedperson, Sherlock Holmes, der ved enhver lejlighed gør sig til af, at han løser problemerne ved "simple deduction". Det, han derimod gør, er at bruge den videnskabelige metode:
- indsamling af data
- induktiv opstilling af en hypotese ud fra de indsamlede data
- deduktiv udledning af forventelige spor (hvis hypotesen passer)
- opsøgning af de forudsete data på åstedet
- korrigering af hypotesen
- forudsigelse af forbryderens handlemåde
- pågribelse af forbryderen ud fra forudsigelsen
[redigér] Se også
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
