Hermeneutik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte. I dag betyder hermeneutik ofte læren om at fortolke teksters mening.

Indenfor samfundsvidenskaben debatteres det, hvorvidt sociale forhold skal forklares eller forstås. Forklaringstilgangen lægger vægt på naturvidenskabelige principper og vil for så vidt muligt opstille kausale love for sociale fænomer. Den forståelsesorienterede tilgang lægger derimod vægt på tolkning. Denne sidste tilgang kaldes for hermeneutik. Ifølge den hermeneutiske tilgang giver det ikke mening at forsøge at bruge naturvidenskabens metoder i samfundsvidenskaben da objektet, der undersøges, i sidste instans altid er tænkende individer med en egen fri vilje. Kausale love vil således ikke kunne opstilles, da et individ, modsat eksempelvis et atom, altid vil kunne vælge forskellige handlingsmønstre. Det vigtige bliver dermed at forstå, hvorfor individer vælger som de gør. Metodisk er tilgangen derfor oftest mere kvalitativt orienteret end den kvantitative naturvidenskabelige metode.

Hermeneutikken har det til fælles med naturvidenskaben, at man søger at opstille hypoteser om det foreliggende materiale, og derefter sammenligne de logiske konsevenser af hypotesen på materialet. Hermeneutikken er således den hypotetisk-deduktive metode anvendt på meningsfuldt materiale^[1].

[redigér] Hermeneutikken i psykologi

Hermeneutik er en af de to grundholdninger i psykologi. Det centrale i hermeneutikken inden for psykologien er at se på det hele menneske. En grundbetragtning her er, at menneskets sind ikke kan beskrives ud fra statistik og tal som i positivismen. Dataindsamlingen kan her ikke foregå med spørgeskema, men ved interview og observation. Hermeneutikkens modstykke i psykologien er positivisme.

[redigér] Den dobbelte hermeneutik

Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard iflg. Wikipedia:QA

Problemstilling indenfor samfundsvidenskaben. Hvor positivismen anser forskeren som en neutral agent der undersøger verden påpeges det indenfor hermeneutikken, at observationer altid vil være præget af forskerens egen forståelse af det der observeres. Dermed kommer forskeren til at fortolke det der allerede er fortolket og kan således aldrig tilnærme sig verden som neutral observatør. Ved at fortolke verden er forskeren desuden med til selv at konstruere en forståelse af denne, som også vil kunne præge fremtidige fortolkninger.