Rosettastenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rosettastenen er en mørk granitsten, der blev opdaget ved Rosette i Nildeltaet i juli 1799, mens Napoleon kæmpede mod Storbritannien i Ægypten. Teksten på den er skrevet på ægyptisk og græsk, i to sprog og tre skrifter - ægyptiske hieroglyffer, ægyptisk demotisk skrift og med det græske alfabet. Da de to sidstnævnte skrifter allerede var kendte, blev stenen nøglen til dechifreringen af hieroglyfferne. Det skete i 1822 og blev udført af Thomas Young og Jean-François Champollion. Dette muliggjorde oversættelse af andre tekster med hieroglyffer.
[redigér] Rosettastenens opdagelse
I sommeren 1798 sender Napoleon en hær på mere end 35.000 mand til Ægypten for at bryde englændernes handelsruter til Indien. Udover soldater deltager en gruppe på ca 150 historikere og andre videnskabsmænd. Ekspeditionen bliver en militær fiasko men en videnskabelig succes.
I august 1799 er en gruppe franske soldater i færd med noget byggearbejde ved Fort Julien i nærheden af Rosetta i nildeltaet. Under nedbrydning af en gammel mur opdager den vagthavende ingeniørofficer Pierre Bouchard, at der i muren er indfældet en sort stele, som er dækket med inskriptioner. Det viser sig, at inskriptionerne er delt i tre afsnit: øverst en tekst med hieroglyffer, i midten en tekst med kursiverede tegn, som minder lidt om arabisk, og nederst en tekst på græsk. Videnskabsmændene oversætter den græske tekst, som viser sig at være et dekret fra farao Ptolemæus V (regerer fra 205 f. Kr. - 180 f. Kr.) til sine undersåtter, skrevet af en ægyptisk præst i Memphis i 196 f. Kr. Man formoder, at det er den samme tekst, der er skrevet på stenen med hieroglyffer. Imidlertid når de franske videnskabsmænd ikke langt med tydning af stenen, inden de må overlevere den til englænderne. I 1802 efter fredsslutningen bliver stenen, som er 118 x 77 x 30 cm og vejer 3/4 ton, overført til British Museum, hvor den har befundet sig siden. De franske videnskabsmænd havde imidlertid kopieret stenens inskriptioner, som hurtigt blev genstand for indgående studier af den akademiske verden.
En af de mange, som kaster sig over tydning af Rosettastenen, er den engelske fysiker Thomas Young. I en alder af 14 år beherskede han græsk, latin, fransk, italiensk, hebræisk, aramæisk, syrisk, arabisk, persisk, tyrkisk og etiopisk. Herudover studerer han medicin og botanik. I 1814 bliver Young opmærksom på, at mange grupper af hieroglyffer er omgivet af en oval, en såkaldt cartouche. Den minder om et et navneskilt, men er egentlig en løkke af reb, som skal beskytte den navngivne person mod farlig magi og trolddom. Han er klar over, at de "indrammede" hieroglyffer har en særlig betydning - muligvis navnet på den farao, som forekommer i teksten. Da han kan finde Ptolemæus' navn i den græske skrift, formoder Young, at det er hans navn. Dette viser sig senere at være et gennembrud. Desværre forfølger Young ikke denne linje, da den ikke passer med antagelsen om, at hieroglyfferne er et billedsprog - og ikke fonetisk baseret. Han mener, at forklaringen på skrivemåden for Ptolemæus er, at denne farao jo ikke er af ægyptisk oprindelse. Young indstiller sine forsøg på tydning af skrifterne.
Jean-François Champollion besøger ofte Louvre Muséet, hvor han får tilladelse til at studere den kopi af Rosettastenens inskriptioner, som befinder sig der. Som 19-årig bliver han udnævnt til assisterende professor i oldtidshistorie. Champollion får nu tid til at fordybe sig i studier af det koptiske sprog og de ægyptiske hieroglyffer.
Det store spørgsmål er, om skriften er ideografisk, således at hvert tegn svarer til et billede. Eller om den er fonetisk, så hvert tegn svarer til en lyd (som fx i vores sprog). Champollion arbejder først videre ud fra Youngs antagelse om, at de fonetiske tegn/bogstaver alene bruges om ikke-ægyptiske tegn, hvilket bekræftes af dechifrering af navne som Alexander og Kleopatra. Men i 1822 får han fat i nogle cartoucher, som er så gamle, at de indeholder traditionelle egyptiske navne. Og det viser sig, at Youngs teori ikke holder. I virkeligheden er skriften både ideografisk og fonetisk.
I 1814, da Champollion er 24 år gammel, publicerer han nogle af sine undersøgelsesresultater, L'Egypte sous les Pharaons, hvilket giver ham et tiltrængt økonomisk løft. Endelig i 1822, efter mere end 7 års undersøgelser, præsenterer Champollion sin samlede oversættelse af hieroglyfferne på Rosettastenen for det franske akademi. Hans arbejde modtages med megen skepsis af den videnskabelige, men efterhånden som flere og flere inskriptioner oversættes ved hjælp af Champollions metode, bliver det accepteret, at han har løst den 1800 år gamle gåde. Det viser sig, at der indgår mere end 700 tegn i hieroglyf alfabetet.
| Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer. |
[redigér] Eksterne henvisninger
- Hieroglyffernes gåde
- Rosettastenen i British Museum
- Teksten oversat til engelsk
- Den 19. april 2004, www.iol.co.za: Gammel stenplade med indskrifter fundet for nylig Citat: "....A team of German and Egyptian archaeologists working in the Nile Delta has unearthed "quite a remarkable" stele dating back 2 200 years to Ptolemaic Egypt which bears an identical inscription in three written languages - like the famed Rosetta Stone..."
