Tyrkisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tyrkisk tilhører den altaiske sproggruppe, der tales af ca. 250 mio. mennesker i Tyrkiet, Balkan, Vesteuropa, Centralasien, Kina og Mongoliet. Tyrkisk tales af ca. 70 mio. mennesker i Tyrkiet og af tyrkiske mindretal på Cypern, i Østgrækenland, på Sydbalkan (bl.a. i Bosnien og Albanien) samt i Nordeuropa (hvor det fx er det største minoritetssprog i Danmark og Tyskland).

Tyrkisk er et agglutinerende sprog, hvor verber og substantiver bøjes i tider, person og tal ved påhæftelse af suffikser på ordets rod. Dette indebærer, at der kan konstrueres meget lange ord, f.eks. 'Çekoslovakyalılaştıramadıklarımızdan mısınız' ('Er du en af dem, vi ikke kunne tjekkoslovakisere').

Af særlige kendetegn kan nævnes:

• der skelnes ikke mellem han/hun (der anvendes et kønsuspecifikt 'o')
• der er vokalharmoni i alle ord (undtagen låneord og enkelte tyrkiske)
• der anvendes hyppigt foranstillede sætningsforkortelser i stedet for ledsætninger, fx 'Anadolu'da bulunan Ankara çok güzel bir şehir' ('Ankara, der er beliggende i Anatolien, er en meget smuk by').

Tyrkisk er især påvirket af arabisk og blev indtil Kemal Atatürks reform i 1928 skrevet med arabiske bogstaver. Det indeholder en række særlige bogstaver:

• ı - (udtales som slutvokalen i 'danse') - /ə/ el. /ɨ/
• ğ - (stumt 'g', udtales ikke) - /Vː/
• ş - (sj) - /ʃ/
• ç - (tj) - /ʧ/

Ved et forenet Cyperns indtræden i EU vil tyrkisk blive officielt EU-sprog.

Der findes også en Wikipedia på tyrkisk.