Overvægt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Øl-mave

Overvægt eller fedme er en tilstand hvori kroppens naturlige energireserver (typisk fedt) ophobes til et punkt, hvor det kan skade helbredet. Overvægt findes hos både mennesker og husdyr, men findes også hos vilde dyr der går i hi.

Overvægt betragtes som en sygdom (eller i alt fald en sygelig tilstand), og er udbredt i mange i-lande. Følgesygdomme er hjertekarsygdomme, type 2-sukkersyge, leddegigt, søvnapnø og visse former for kræft.

Der findes flere metoder til at vurdere om en person er overvægtig, men WHO's officielle definition tager udgangspunkt i BMI = vægt/(højde*højde). Skalaen er (forenklet):

BMI < 18.5: Undervægt
BMI = 18.5 – 25: Normal vægt
BMI = 25-30: Overvægt
BMI > 30: Fedme

Den umiddelbare årsag til overvægt er et for højt energiindtag i forhold til hvor meget man behøver. Et kilo kropsfedt indeholder cirka 30.000 kJ (7 000 kcal) oplagret energi. Til sammenligning er en typisk dagsforbrænding er ca. 10.000 kJ (2.500 kcal), en pose chips indeholder ca. 4.000 kJ (1.000 kcal) og en typisk middag ca. 3.000 kJ (750 kcal). Den gennemsnitlige dagsforbrænding er højere for mænd end for kvinder.

Slankekure er en almindelig (men ikke nødvendigvis effektiv) måde at nedbringe overvægt. Der findes mange forskellige slankekure. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget. Man kan således enten øge energiforbruget (f.eks. ved motion) eller mindske energiindtaget (spise færre kalorier). Det er en almindelig misforståelse at man bliver fed af at spise fedt; det er det samlede kalorieindtag der bestemmer vægtforøgelsen. Dog er fedt den form der indeholder mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (f.eks. ris og pasta) langt større. Visse slankekure, som Atkins-kuren og palæodiæt, fokuserer på kraftigt at nedsætte indtaget af kulhydrater. Dette menes dog at kunne have forskellige bivirkninger.

[redigér] Energibalancen i den menneskelige krop

Vi kræver alle energi for at vedligeholde livsprocesser og udføre muskelarbejde. Energien dertil kommer fra den mad og drikke vi indtager. Man kan dele det op i energi-input og energi-output og balancen imellem dem.

[redigér] Energi-input

Energien kommer fra kulhydrater, proteiner og fedtstoffer:

Kulhydrater: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
Proteiner: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
Fedtstoffer: 38 kJ (9,0 kcal) energi pr. gram.

Alkohol, der ikke kan rubriceres som ovennævnte, indeholder omkring 29 kJ (7,0 kcal) pr. gram.
Med ovennævnte data kan ens energi-input estimeres tabel 1.

[redigér] Energi-output

Energi-output kan deles op i to kategorier:

Stofskifteenergi. Dette er den største post på de fleste menneskers energibudget; det består af den energi der er nødvendig for at opretholde livet. Stofskifteenergiforbruget er afhængigt af personens alder, køn og vægt. Stofskifteenergiforbruget for en 20 år gammel kvinde er omkring 100 kJ pr. dag pr. kg kropsvægt. Hvis hun vejer 55 kg vil det svare til 5.500 kJ pr. dag (1.300 kcal/dag). For en mand med samme alder og vægt vil det ligge 10 % højere.
Muskelaktivitet. Der bruges energi til at få muskler til at trække sig sammen (bevæge sig), uanset om man skriver, går, spiller fodbold eller sidder ned. Generelt set vil energiforbruget til muskelaktivitet ligge på 50 til 100 % af stofskifteforbruget, afhængig af livsstil.

Hvis den føromtalte 20-årige kvinde er en student, der allerhøjest løfter nogle lærebøger, vil energiforbruget til muskelaktivitet ligge på 2.800 kJ/dag. Hendes totale energi-output pr. dag vil så ligge på 8.300 kJ (2000 kcal).

[redigér] Energibalance

For at opretholde en konstant vægt skal dit daglige energi-input, beregnet fra din mad og drikke, være omkring 700 kJ (170 kcal) højere end output. Forskellen skyldes at kroppen har brug for cirka 40 gram proteiner til at vedligeholde kropsvæv og -væsker.

Hvis energi-inputtet har et dagligt overskud på mere end 700 kJ, vil den ubrugte energi konverteres til fedtvæv og blive oplagret i kroppen. Fedtvæv består af 85 % fedt og 15 % vand. Energiindholdet er 32,3 kJ pr. gram fedtvæv.

Det betyder at for at tabe et kg fedt, må energi-inputtet nedsættes med 32.300 kJ. Hvis man taber et kg fedt på to uger, skal energi-inputtet nedsættes med 2.300 kJ pr. dag.

Det er selvfølgeligt også muligt at tabe sig ved at øge energiforbruget ved forøget muskelaktivitet. I tabel 2 ses hvor mange kJ der forbruges i timen ved forskellige aktiviteter. I princippet kan man tabe et kg på to uger ved at klatre i bjerge en time hver dag. Alternativt kan man jogge en time hver dag i to uger.

[redigér] Tabel 1: madvarers energiværdier

250 g (1/4 liter) minimælk	330 kJ	80 kcal
250 g (1/4 liter) sødmælk	710 kJ	170 kcal
250 g (1/4 liter) øl	420 kJ	100 kcal
en grøntsag	100 kJ	25 kcal
en frugt	170 kJ	40 kcal
et stykke brød eller en kartoffel	300 kJ	70 kcal
30 g magert kød	230 kJ	55 kcal
30 g mellemfedt kød	320 kJ	77 kcal
30 g fedt kød	420 kJ	100 kcal
en teske olie eller fedt	190 kJ	45 kcal
en teske sukker	80 kJ	20 kcal

[redigér] Tabel 2: Energi-forbrug ved diverse øvelser

gang (4-5 km/t), bowling, golf	1000-1250 kJ/t	240-300 kcal/t
volleyball, gymnastik	1250-1500 kJ/t	300-360 kcal/t
skøjteløb, rulleskøjteløb	1500-1750 kJ/t	360-420 kcal/t
tennis, vandskiløb	1750-2000 kJ/t	420-480 kcal/t
jogging (7-8 km/t), bjergklatring	2000-2500 kJ/t	480-600 kcal/t
løb (9 km/t), fodbold, håndbold	>2500 kJ/t	>600 kcal/t