Knut Hamsun
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Nobelprisen i litteratur 1920 |
Knut Hamsun (født som Knud Pedersen 4. august 1859, død 19. februar 1952) er en af Norges største forfattere.
Hamsun regnes som en af de førende repræsentanter for nyromantik i ikke bare Norge, men i hele Skandinavien og Europa. Hamsun var misfornøjet med, hvordan realismen skildrede stereotyper i stedet for "levende" mennesker, og ville sætte følelserne i centrum. Han kritiserede realismens største norske forfattere som f.eks. Henrik Ibsen og Alexander Kielland.
Hamsun fik sin første anerkendelse i 1890 for romanen Sult. Romanen, som er delvis selvbiografisk, beskriver en ung forfatters forfald til vanvid som et resultat af sult og fattigdom. Bogen blev en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede.
Andre vigtige værker af Hamsun er Pan (1894) og Markens Grøde (1917), som han fik Nobels litteraturpris for i 1920.
Hamsun støttede Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig, og var en bitter modstander af den britiske imperialisme og den sovjetiske stalinisme. Til trods for Hamsuns verdensberømmelse og store popularitet i Norge, blev hans rygte svækket på grund af hans støtte til Vidkun Quislings nazistiske regime under 2. verdenskrig. Efter et møde med den tyske propagandaminister Joseph Goebbels i 1943 sendte Hamsun sin Nobelprismedalje til denne som en gave. På den anden side prøvede han ved et møde med Adolf Hitler at overtale denne til at fjerne Josef Terboven fra stillingen som rigskommissær i Norge.
Efter krigen blev Hamsun i flere måneder undersøgt på et psykiatrisk sygehus for at hans tilregnelighed kunne afgøres. Undersøgelsens konklusion var at Hamsun led af varigt svækkede sjælsevner.
Efterfølgende fandt Højesteret at Hamsun havde været medlem af Nasjonal Samling, hvilket han benægtede, og dømte ham til at betale en "erstatning" på 325.000 kroner på grund af samarbejde med besættelsesmagten.
Under indlæggelsen skrev han sit sidste store værk, Paa gjengrodde Stier, som på mange måder er en sammenfatning af hele forfatterskabet.
Efterhånden som besættelsestiden er kommet på afstand, har Hamsun genvundet sin position som en af de mest respekterede nordiske romanforfattere. Der er også kommet en mere afbalanceret vurdering af hans forbindelse med tyskerne. Hertil har bl.a. Thorkild Hansens bog: Processen mod Hamsun bidraget. Hamsun var 80 år gammel, da 2.verdenskrig startede, og hans skepsis over for englændernes dominans i verden - bl.a. i Boerkrigen i Sydafrika - vejede tungere end hans beundring for tyskerne. Hansens udtalelse "vil I møde idioter, rejs til Norge", vakte særlig opmærksomhed. Hansen mente det var forfærdeligt, at behandle en gammel mand på den måde Hamsun var blevet behandlet på.
Hamsun boede på godset Nørholm syd for Oslo, og var gift med skuespillerinden Marie Hamsun.
