Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca. år 500 f.Kr. til år 793 e.Kr. Perioden før jernalderen benævnes bronzealderen og jernalderen blev efterfulgt af vikingetiden.

Indholdsfortegnelse

1 Jernalderens perioder
2 Samfund
3 Jernalderens jern
4 Fri og træl
5 Kvinder og mænd
6 Forsvarsanlæg
7 Danmark
8 Danerne
9 Berømte jernalderfund
10 Skriftlige kilder til dansk jernalder
11 Litteratur efter 1990
12 Fortsættes i
13 Se også
14 Eksterne henvisninger

[redigér] Jernalderens perioder

Jernalderen er den sidste af de tre tider i oldtiden eller forhistorisk tid, den tid der ligger før de skriftlige kilder. Jernalderen er blevet opdelt i tre dele (germansk, romersk og førromersk) på grundlag af importvarer, som kan dateres. Disse perioder kan også underopdeles i yngre og ældre.

Førromersk jernalder eller Keltisk jernalder 500 f.Kr. - 1 e.Kr. Fund fra denne periode kan tidsfæstes udfra de keltiske motiver eller den keltisk inspirede ornamentik på genstandene.

Ældre Romersk jernalder 1 e.Kr. - 200 e.Kr. Fund af romerske handelsvarer har lagt navn til denne periode.

Yngre romersk jernalder. 200 e.Kr. - 400 e.Kr. De ældste runefund.

Germansk jernalder 400 e.Kr. - 793 e.Kr. Et kulturskifte fandt sted og den slyngede dyreornametik erstatter de tidligere stilarter og motivverdener. Ældre germansk jernalder 400 - 550 e.Kr kaldes også Folkevandringstiden

[redigér] Samfund

Jernalderens samfund bestod af små indhegnede landsbyer med mellem 8 og 30 huse hvor folk boede familievis, sandsynligvis flere generationer under samme tag. Alle husene var orienteret imellem øst-vest og nordvest-sydøst med beboelse i vestenden og stald i østenden. Midt i huset var loen med dør i begge sider. Øst for norddøren var møddingen. I romersk jernalder blev hver gård også indhegnet - og hegnet blev ofte overdækket på indersiden.

Husene var bygget i samme treskibede stil: to rækker af stolper bar et fem-seks meter bredt strå- eller spåntag. Husene kunne have forskellig længde. Væggene var lerklinet over fletværk. Midt i beboelsesafdelingen var der et hævet rektangulært - og ofte dekoreret - ildsted. Staldenden kunne indeholde båse til 3-10 stykker kvæg, geder, får og sjældnere en hest eller to. Jernalderfolkene har også holdt svin, men ikke haft dem på stald om vinteren.

Fra romersk jernalder udvikles landbruget med: Drejekværn, muldfjæl, tamkat, høns, lige sider og spidse hjørner på husene, farvet tøj.

[redigér] Jernalderens jern

I den førromerske jernalder blev jernet importeret til Danmark som barrer af kelterne der havde adgang til jernmalm i Mellemeuropa. Efterhånden som de lettilgængelige malmårer blev opbrugt kunne det betale sig at udnytte jernet fra myremalm. Fra moserne kunne jernaldersmedene udvinde jern af brunjernsten ved at tørre og afbrænde myremalmen i en højovn. Dette kostede store mængder trækul, og skovene svandt ind.

[redigér] Fri og træl

Dømt udfra størrelsesforskellen af gårde og tofter i de enkelte landsbyer har en enkelt familie været rigere/haft højere status end de andre. Det er sandsynligt at der var trælle. Jernalderens mennesker levede sundt, dømt udfra deres gennemsnitshøjde - borset fra trællene, hvis halshuggede skeletter er præget af sult, væksthæmning og svær slidgigt.

[redigér] Kvinder og mænd

Kvinder og mænd havde forskellige roller i samfundet - der kan man se ud fra gravfund, hvor de har fået deres respektive værktøjer med til rejsen hinsides. Udfra gravgavernes anslåede værdi at dømme, har der ikke været forskel på de to køns status. Enkelte gravfund antyder at kvinder arvede deres formødres ting, og mænd deres forfædres ting. Kvinders og mænds klædedragter er meget forskellige. Kvindedragten består af en lang indersærk af hør og en ulden lang kjole ud over, der bliver holdt sammen af smukt ornamenterede, parvise dragtspænder på skulderen eller på brystet. Mænds klædedragt bestod af hoser eller broge på benene, og på kroppen en knælang ulden skjorte som samledes i livet af et bælte. Mænd var altid grundigt bevæbnede.

De uldne tekstiler er ofte smukt kipervævede (af krølfri stof) og har næsten altid brikvævede bånd i kanterne til både dekoration og forstærkning. Tøjfremstilling var kvindearbejde — kvinderne fik deres håndtene med i graven.

[redigér] Forsvarsanlæg

Jernalderen var en urolig tid. Der var sat pæle i fjordene for at forhindre sejlende fjender adgang, landsbyer blev anlagt med kraftige palisadehegn, og forrådskældre ligger skjult og afsides. Der er endog fundet forløbere for minefelter: knædybe huller med en tilspidsede pæle gravet så tæt ved siden af hinanden at de har kunnet forhindre en løbende eller ridende hær i stormangreb. Alle mænd bar våben og har formodentlig forventet at de skulle være klar til at bruge dem. I flere moser (bl.a Illurup Ådal) er der fundet bevidst ødelagte våben fra overvundne hære. I yngre germansk jernalder starter bygningen af Dannevirke.

[redigér] Danmark

Den første danske stat, opstod omkring det andet århundrede efter vor tidsregning.

[redigér] Danerne

Danerne nævnes første gang i det 5. århundrede og bestod da af flere mindre stammer fordelt på områderne Sjælland, Skåne, Halland, egnen omkring nutidens Göteborg og i Bohuslän.

Fra slutningen af jernalderen mener nogle at der var mindst tre forskelige stammer i Jylland.

De andre stammer var

Jyderne på Århusegnen;
Harderne i Vestjylland (navnet betyder vistnok hård);
Vendelfolk omkring Limfjorden (Vendel betyder snoet og er et gammelt navn for Limfjorden); lige omkring år 200 skifter man byggestil og spinderetning i Vendsyssel, hvilket kan betyde at andre har erobret området.
Anglerne boede i Sønderjylland/Slesvig, deres navn kan betyde noget smalt, ligesom en ankel er det smalleste af benet. Det smalle kan være fjorden Slien, da Jylland ikke er smalt hvor det er smallest, særligt ikke på den tid, hvor verdenshavene stod en meter lavere og en del af Vadehavet var rørskov. En anden og bedre mulighed er, at navnet betyder eng eller marsk, som der jo findes en del af i Sønderjylland.
Nogen mener at Kimbrerne levede ved en havbugt vest for Elben, andre mener de kom fra Himmerland.
Bornholmerne var et land for sig selv, med egen konge indtil 1000 årene.

[redigér] Berømte jernalderfund

[redigér] Skriftlige kilder til dansk jernalder

Adam af Bremen: Gesta Hamburgiensis ecclesiae pontificum
Anonym: Beowulf
Anonym: Widsith
Beda: Historia Ecclesiastica
Dudo: Gesta normannorum
Eugippius: Viti sanctus Severini
Gregor af Tours: Historiae Francorum
Jordanes: De origine actibusque getarum
Paulus Diaconus: Historia langobardorum
Procopius: De bello gottorum
Saxo: Gesta danorum
Snorri Sturluson: Edda
Snorri Sturluson: Heimskringla

[redigér] Litteratur efter 1990

Arrhenius, Birgit m.fl.: Kingdoms and Regionality, 2001 ISBN 9189338073
Bellinger, Gerhard J.: Mytologisk Leksikon, 1993 ISBN 8700332860
Birgisson, Einar Gunnar.: Egyptian influence and sacred geometry in ancient and medieval Scandinavia, 2004 ISBN 9979607572
Brandt, Troels: Danernes Sagnhistorie, 2004 ISBN 87-89318-27-7
Burenholt, Göran: Arkeologi i Norden 1-2, 1999-2000 ISBN 912707823X
Christensen, Arne Søby: Cassiodorus Jordanes And The History Of The Goths, 2002 ISBN 8772897104
Christensen, Tom: Lejre - syn og sagn, 1991 ISBN 87-88563-15-4
Duczko, Władysław (red.): Arkeologi och miljögeologi i Gamla Uppsala. Studier och rapporter, bd.2, 1996 ISBN 91-89020-23-5
Evans, Angela Care: The Sutton Hoo ship burial, 1994 ISBN 0714105449
Fabech, Charlotte: Offerfundene fra Sösdala, Fulltofta og Vennebo i Nordisk Hedendom - Et symposium, 1991 ISBN 8774927736
Gaimster, Marit: Vendel period brachteats on Gotland, 1998 ISBN: 9122017909
Gannholm, Tore: Gotland: Östersjöns pärla ; centrum för handel och kultur i Östersjöomradet under 2000 år, 1994 ISBN 91-972306-5-0
Gannholm, Tore: The Origin of Svear, 1996 ISBN 91-972306-8-5
Hansen, Ulla Lund: Himlingøje - Seeland – Europa, 1995 ISBN 87-87483-29-2
Hedeager, Lotte m.fl.: Det europæiske hus - Romerne og germanerne, 1991 ISBN 87-01-33904-4
Hedeager, Lotte: Skygger af en anden virkelighed, 1997 ISBN 87-568-1424-0
Hines, John: A New Corpus of Anglo-Saxon great square-headed Brooches, 1997 ISBN 0851156797
van Houts, Elisabeth M.C.: The Gesta Normannorum Ducum of William of Jumièges, 1992 ISBN 0198222718
Ilkjær, Jørgen: Illerup Aadal: et arkæologisk tryllespejl, 2000 ISBN 87-87334-40-2
Jørgensen, Anne Nørgaard (ed.): Military aspects of Scandinavian society in a european perspective, AD 1-1300, 1997 ISBN 87-89384-54-7
Jørgensen, Anne Nørgaard: Waffen & Gräber. Typologische und chronologische Studien zu skandinavischen Waffengräbern 520/30 bis 900 n.Chr., 1999 ISBN 87-87483-43-2
Jørgensen, Lars (ed.) : Chronological studies of Anglo-Saxon England, Lombard Italy and Vendel Period Sweden, 1992 ISBN 8789500024
Jørgensen, Lars: Sejrens Triumf, 2003 ISBN 87-7602-005-3
Klaeber, F.: Beowulf and the Fight at Finnsburgh, 1998 ISBN 0669212121
Lund, Niels: Lid, leding og landeværn, 1996 ISBN 87-85180-28-9
Menghin, Wilfried: Frühgeschichte Bayerns : Römer und Germanen - Baiern und Schwaben - Franken und Slawen, 1990 ISBN 3-8062-0598-1
Nordgren, Ingemar: Goterkällan, 1999 ISBN 91-973891-0-2
Norr, Svante: To Rede and to Rown, 1998 ISBN 91-506-1277-8
Schjødt, Jens Peter: Det førkristne Norden. Religion og Mytologi, 1999 ISBN 87-7763-168-4
Tejral/Fischer/Precht: Germanen beiderseits des spätantiken Limes, 1999 ISBN 80-86023-15-X
Ulriksen, Jens: Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr., 1998 ISBN 8785180351
Wolfram, Herwig: Das Reich und die Germanen, 2000 ISBN 3442755182