Humanisme

Humanisme kan have i hvert fald tre betydninger:

En tidlig borgerlig kulturel/filosofisk opfattelse, der sætter mennesket i centrum. Interessen for det antikke Grækenlands sprog, litteratur, kunst og kultur blev genoptaget, og humanisternes holdninger stod i opposition til den strenge middelalderskolastik og kirken(katolsk). Et af formålene med deres ideologi var at vænne folk til at bruge deres egen fornuft og ikke blot rette sig efter autoritetsbestemte dogmer - respekten for individet blev øget i betydelig grad. Det sanselige blev sat i fokus, og humanisterne gik imod de asketiske idealer.

I denne betydning kan udtrykket siges at stå i modsætning til religion. Nogle ateister foretrækker at betegne sig selv som humanister.

En medmenneskelig holdning, der indebærer respekt for hvert enkelt medmenneske.
En kulturel bevægelse i renæssancen, som var påvirket af antikken.
Kan være en politisk ideologi. Minoritetspartiets og Det Humanistiske Parti (DHP)'s holdninger bygger på humanisme, altså menneskelig omtanke.

Evt. kan man forklare humanisme således:

Humanismen er en bred kategori af såkaldte aktive etiske filosofier. Humanismen søger at bekræfte alle menneskers værdi og værdighed, ud fra evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert. Netop forskellen mellem rigtigt og forkert bedømmes ud fra nogle universelle menneskesyn, rationalismen for eksempel.

Humanismen er en del af en større gruppe filosofiske verdenssyn.

Humanismen medfører en forpligtelse i søgen efter sandhed og moralitet gennem menneskelige metoder. Ved at fokusere ens kapacitet for selv-beslutsomhed afviser humanismen transcendentale retfærdiggørelser, som troen på skæbne, guder, det overnaturlige eller religiøst oprundne tekster.

Humanister endosserer/godkender universel moralitet baseret på sammenfald og fællesnævnere i den menneskelige natur og fortæller, at løsninger på vores sociale og kulturelle problemer ikke kan være snæversynede og bundede af provinsielle sognedistrikter.