Global opvarmning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Menneskeskabte drivhuseffekt.
Den globale opvarmning har tre betydninger:
- Den globale temperaturstigning, som Jorden har oplevet siden den såkaldte lille istid.
- Den globale temperaturstigning, som Jorden har oplevet siden industrialiseringen slutningen i 1700-tallet i England, og siden vulkanudbrudene på Island i 1783 og Tambora i 1815.
- Den globale temperaturstigning som Jorden har oplevet siden ca. 1970.
Når man opdeler den Globale opvarmning, så skyldes det, at der var et svagt temperaturfald i 1700 tallet og igen fra ca. 1930 til 1970.
Overordnet kan man tale om en temperaturstigning:
- fra et lavpunkt i fjerde sidste istid.
- fra et lavpunkt i sidste istid.
- fra et lavpunkt i Yngre dryas.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Temperaturfald
Man kan stadig tale om et fald i temperaturen, siden o. 1300, Jægerstenalderen, Eem-mellemistiden og Pliocæn.
[redigér] Menneskets påvirkning
- Hovedartikel: Menneskeskabte drivhuseffekt
[redigér] Konsekvenserne af den globale opvarmning
Hvis den globale opvarmning bliver ved, må man forvente, at vi får et klima som i stenalderen, og selv hvis varmen bare forsætter ca. som den nuværende temperatur, så vil Grønlands indlandsis på længere sigt smelte - ikke så meget på grund af temperaturen, men fordi den sne, som er faldet efter sidste istid er blødere, og derfor hurtigere glider ud i havet som isbjerge. Det vil sige at iskappen synker sammen og derved bliver lavere, og derved bliver det område, hvor der falder mere sne end der smelter gradvis mindre og mindre. Indlandsisen overlevede stenalderens varme fordi isen var så stiv og tykflydende, at overkanten var højere end i dag.
Klimaændringerne medfører flere tilfælde af ekstrem varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, og som indebærer ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og deraf følgende ændrede klimaforhold i det tropiske bælte rundt om kloden.
En række øsamfund er truet af højere vandstand, fordi højere temperatur dels får vandet i havene til at udvide sig, og dels øger mængden af havvand ved afsmeltning af is.
Naturen har allerede reageret på klimaændringerne. Det gælder både dyr og planter. Udbredelsesområder er flyttet, vækstsæsoner er forrykket, og forplantningstidspunkter er ændret. Nogle organismer er bedre til at flytte sig eller ændre sig end andre, mens f.eks. træer ikke lige kan ændre voksested. Det betyder, at der skabes ubalance i de økologiske systemer.
Havene er også berørt. Varmere have, større tilførsel af ferskvand og øget tilskud af kuldioxid til havvandet har betydning for bl.a. vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold. Det kan få meget store konsekvenser, og nogle ændringer er allerede sket. Visse fiskearter har f.eks. ændret deres udbredelsesområde, men koralrevene, der ikke bare kan flytte sig, er særlig udsatte.
Både på land og i havet er der risiko for uddøen på grund af globale klimaændringer. De globale klimaændringer sker nu hurtigere end det tidligere er sket, måske bortset fra de katastrofale massedød-perioder, hvor 60-90% af Jordens liv uddøde i forskellige tidsrum tilbage i Jordens fortid. (Men selv disse store miljøændringer skete måske langsommere, end vi nu ser det. Det var begivenheder, som ligger mange millioner af år tilbage, og som måske i nogle tilfælde skyldtes meteornedslag.)
Den globale opvarmning medfører risiko for, at varme havstrømme som Golfstrømmen kan ændre retning eller ophøre. Isen på Antarktis, Grønland og høje bjerge kan smelte, og der er tegn på, at det sker.
Global opvarmning kan give problemer med at finde ferskvand mange steder i verden - på trods af at nedbøren generelt øges. Mulighederne for kunstvanding kan forringes. Jordbunden kan komme til at lide af vandstress og saltophobning. Det kan få negative følger for mulighederne for at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning.
Tidligere tiders klimaskift kan undersøges ved at studere boreprøver af Grønlands og Antarktis' indlandsis, og de viser, at globale klimaændringer kan ske forbavsende hurtigt: inden for en menneskealder eller endnu hurtigere - og af helt naturlige årsager. Det skyldes feedbackmekanismer, som menneskelige aktiviteter også kan forstærke.
Solen har indflydelse på Jordens klima, men den globale klimaændring, som er konstateret, kan ikke med den nuværende viden forklares alene med indflydelsen fra solen. Derimod kan solens aktivitet medføre, at en menneskeskabt klimaændring bliver mere skadelig, hvis der samtidig sker klimaændringer på grund af øget solindstråling.
Der er tegn på, at visse forhold, bl.a. skyer over den nordlige halvkugle og luftforurening, modvirker den globale opvarmning, og hvis disse faktorer ændres, vil den globale opvarmning derfor kunne ske endnu hurtigere i fremtiden.
Udsendelse af kuldioxid og - udløst af den globale opvarmning - også udsendelse af metan (se metanhydrat) samt en række andre gasser øger drivhuseffekten, som forhindrer varmestråling fra landjordens og havenes overflade i at forsvinde væk fra Jorden til universet.
En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Skydannelser (se albedo) er en faktor, som er meget betydningsfuld, og som er meget vanskelig at beregne. Risikoen for udløsning af kolossale metanholdige lagre i havbunden er en anden faktor, som er vanskelig at forudsige.
Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse bl.a. kuldioxidudslippet, men landene har vanskeligt ved at blive enige herom, og der er end ikke generel, politisk vilje til at gennemføre ændringer, som er meget små ud fra en global betragtning. Kuldioxid er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens indhold af kvælstofforbindelser har også en stor og formentlig i høj grad overset betydning. Det har politisk betydning, at kvælstofforureningen er meget vanskeligere at forklare populært end kuldioxidforureningen (da kvælstofkredsløbet er yderst komplekst, medens kulstofkredsløbet er langt mere simpelt).
[redigér] Kritik
Det er blevet foreslået, at opvarmningen blot er tilsyneladende, fordi måleresultaterne ændrer sig i takt med ændringer i landskabet omkring målestationerne. Flere huse og veje kan f.eks. give højere temperaturer. Nærmere undersøgelser har dog forkastet, at dette kan medføre så store klimaændringer, som man faktisk kan konstatere.
Den typiske effekt på måleinstrumenter i områder med voksende urbanisering er en temperaturstigning på ca. 0.1 - 0.2 grader C, medens den globale opvarmning man har målt, siden starten af 1900-tallet, er på ca. 0.6 -0.7 grader.
[redigér] Der har før været varme perioder
Det var meget varmere i Danmark i oldtiden end i dag. Nogle har foreslået, at det derfor er usandsynligt, at ret mange dyr og planter ikke vil kunne tåle opvarmingen, da de jo har overlevet varmere perioder tidligere. Imidlertid er det ikke så meget de enkelte dyrs evne til at overleve varme perioder, som det samlede biologiske samspil mellem forskellige arter af dyr og planter, som risikerer at ændres meget kraftigt (se niche) og med mulige katastrofale følger for nogle arter. F.eks. vil ændringer i forekomsterne af byttedyr kunne skabe problemer for de dyr, som lever af disse byttedyr. Naturen bygger på balancer, som kan blive forrykket ved temperaturændringer og afledte miljøændringer. Ofte kan vi forledes til at tro, at vi kan overskue disse samspil, selv om vi i virkeligheden ikke har tilstrækkelig viden til at kunne lave sikre forudsigelser.
[redigér] Næste istid
Man forventer at næste istid tidligst starter om 3000-5000 år.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- BioNyt - Videnskabens Verden: Besvarelse af talrige spørgsmål om global opvarmning - supplement til et temanr. om global opvarmning.
- 5 July, 2005, BBC News: Stalagmite fuels climate debate Citat: "...Several factors enabled the team to use SPA-12 to reconstruct the Alpine climate over the past two millennia..."
