Drivhuseffekt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ordet Drivhuseffekt bruges til at betegne tre forskellige fænomener som opgjort forneden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Atmosfærisk drivhuseffekt
Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling (sollys: (lidt UVB), UVA, synligt lys og NIR (0,7–5 µm)) at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling MIR (5–30 µm) =termisk-IR. En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser. Typisk bliver der nævnt et tal på -18 °C uden drivhusgasser mod en global gennemsnitstemperatur på omtrent +15°C.
Omtrent 66% af den samlede drivhuspåvirkning skyldes vanddamp, altså luftbåret vand og ikke vanddråber i skyerne.
[redigér] Global opvarmning
I visse kredse bliver ordet drivhuseffekt brugt som synonym for den globale opvarmning, hvor årsagen er den øgede drivhuseffekt gennem den menneskeskabte drivhuseffekt.
Drivhuseffekt og nedbrydningen af ozonlaget, det såkaldte ozonhul, bør ikke forveksles. Sammenhængen mellem begge er ikke umiddelbar.
[redigér] Menneskeskabt drivhuseffekt
Ordet drivhuseffekt betyder, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede af solens stråler at passere ind i det indre af drivhuset. Der rammer de blade, jord og murflader og bliver omdannet til langbølget varmeenergi. Da glasruderne ikke tillader varmestrålingen at passere, bliver resultatet altså, at drivhuset virker som en varmefælde.
Det tilsvarende fænomen kan som nævnt iagttages i atmosfæren, hvor drivhusgasserne (først og fremmest vanddamp, CO2 og metan, men også kunstigt fremstillede gasser) har samme funktion som glasset i drivhuset. Diskussionen har aldrig gået på om der er en drivhuseffekt i atmosfæren, men om der er en stigende drivhuseffekt og hvis der er om den er en menneskeskabte drivhuseffekt.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
![]() |
Minibussens destination Vejr![]() ![]() |