Industrialisering
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Industrialisering er den samfundsproces, hvor et samfund, hvor befolkningen i hovedsagen lever af primærerhverv som landbrug, fiskeri, skovbrug og minedrift omdannes til et samfund, hvor den primære beskæftigelsesform er som arbejdere i industrien.
I Danmark foregik industrialiseringen over ca. 100 år fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.