EU's forfatningstraktat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
EU's forfatningstraktat er den traktat, som EU-landenes regeringer i juni 2004 blev enige om skulle afløse Nice-traktaten. Den skulle tilpasse organisationen til den store udvidelse til 25 lande i 2004 og senere planlagte udvidelser.
Konventet om fremtidens Europa, som det blev døbt, ledet af Frankrigs tidligere Præsident Valéry Giscard d'Estaing, udarbejdede efter flere års intense og ophedede diskussioner traktaten; Den 29. oktober 2004 underskrev EU's stats- og regeringschefer Forfatningstraktaten på et møde i Rom; den skulle så godkendes i medlemslandene - i nogle skulle vedtagelsen ske i parlamenterne og i andre lande ved folkeafstemning. Traktaten skulle efter planen træde i kraft i november 2006.
Efter Frankrigs og Hollands nej er det yderst tvivlsomt, om traktaten vil blive gennemført i sin nuværende form.
Danmark udskød efter EU-topmødet d. 16. juni 2005 den ellers planlagte folkeafstemning om Forfatningstraktaten på ubestemt tid. Afstemningen skulle ellers have været holdt d. 27. september 2005.
[redigér] Traktaten indeholder i grove træk følgende punkter
- En fastlæggelse af hvad der er EU's ansvarsområde, og hvad der er nationalstatens opgave. Et såkaldt kompetencekatalog.
- Der indføres flertalsafgørelser på flere områder. Dvs. at 55% af landene skal stemme for forslaget, og dette flertal skal også svare til minimum 65% af EU's befolkning.
- Hvis minimum 4 lande nedlægger veto falder forslaget.
- Hvis 1 million europæere skriver under på et forslag skal Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen behandle forslaget.
- I 2013 ændres antallet af kommissærer fra de nuværende 25 (27 med Bulgariens og Rumæniens indtræden) til 17 kommissærer.
- Der vælges en formand for EU samt en slags fælles udenrigsminister.
[redigér] Ratificering
EU’s grundlov eller forfatningstraktat skal vedtages af de enkelte medlemslande for at træde i kraft. Landene ratificerer enten med eller uden en folkeafstemning.
Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en folkeafstemning i flg. lande:
- Spanien Godkendt 20. februar 2005
- Frankrig Afvist 29. maj 2005
- Holland Afvist 1. juni 2005
- England (skal også godkendes af den engelske regering)
- Danmark
- Irland (skal også godkendes af den irske regering)
- Portugal
Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en afstemning i landets regeringsorgan:
- Litauen Godkendt 11. november 2004
- Ungarn Godkendt 20. december 2004
- Slovenien Godkendt 1. februar 2005
- Italien Godkendt 6. april 2005
- Grækenland Godkendt 19. april 2005
- Slovakiet Godkendt 11. maj 2005
- Østrig Godkendt 25. maj 2005
- Tyskland Godkendt 27. maj 2005
- Letland Godkendt 2. juni 2005
- Belgien Forventes godkendt snarest
- Cypern
- Estland
- Finland
- Luxembourg (En vejledende folkeaftemning 10. juli 2005 gav et lille ja.)
- Sverige
Lande der endnu ikke har besluttet om ratificeringen skal foregå med eller uden en folkeafstemning:
