Svin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
So med smågris
|
|||||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Sus scrofa domesticus Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||||
|
Tamsvinet er et husdyr, der opdrættes til slagtning. Det nedstammer fra vildsvinet.
De fleste tamsvin er fremavlet til at være lyserøde i farven, men i de senere år er det igen blevet acceptabelt med sorte pletter i skindet, selvom dette kan ses som aftegninger i flæskestegen. Også hængebugsvin bliver mere almindelige herhjemme, og disse er biologisk set væsentligt tættere på de oprindelige vildsvin.
Svinets naturlige adfærd er at rode i jorden efter føde, og derfor kan en flok svin ret hurtigt forvandle et hvilket som helst areal til et plørehul med deres hårde tryner. Denne adfærd er i nogle skovdistrikter udnyttet til en lavteknologisk forberedelse af nye skovparceller. Her indhegner man en nedfældet skovparcel, og sætter et antal svin der passer til arealet ud på det i foråret. Hen over sommeren vil svinene gennempløje jorden, og ved efteråret er skovparcellen klar til nyvækst af træer. Samtidig er svinene klar til at blive slagtet.
Svin kan ikke svede og stønner derfor ligesom bl.a. hunde for at blive afkølet. Dog har svin en ekstra trumf i form af mudderbad. Svinet ruller sig i mudder, og når luften tørrer mudderet, trækker processen varme fra dyret. Det vides ikke hvor udtrykket "at svede som et svin" kommer fra, men rent teknisk burde det betyde "en person der knokler uden at svede". Den alment udbredte betydning er dog den stik modsatte, nemlig en der sveder meget uden at lave noget som helst.
Det traditionelle svin går i en sti med 6-12 dyr (nogenlunde svarende til et kuld). I nyere stalde oplever man dog oftere stier med 30-90 dyr.
Som hos andre husdyr er der særlige navne for forskellige svin:
- Det voksne hunsvin er en so (flertal søer)
- Det voksne hansvin er en orne
- Det kastrerede hansvin er en galt
- Svinets unge er en gris
- Det unge hunsvin, som endnu ikke er løbet (bedækket) er en polt
- Det unge hunsvin, som er løbet (bedækket) første gang er en gylt
- Det unge hansvin, som ikke er kastreret men bliver slagtet før det bliver kønsmodent er en hangris
[redigér] Liste af tamme svineracer
- Hvid dansk landrace
- Sortbroget dansk landrace
- Landrace (fra den moderne svineproduktion)
- Yorkshire svin
- Duroc
- Hampshire