Mao Zedong

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes.

Mao Zedong under Kulturrevolutionen

Mao Zedong er et kinesisk navn; efternavnet/familienavnet er Mao.

Mao Zedong (Mao Tse-Tung) (26. december 1893 i Shaoshan, Hunan - 9. september 1976) var formand for Kinas Kommunistparti fra 1935 og præsident i Folkerepublikken Kina fra 1. oktober 1949 indtil sin død. Under hans ledelse, blev partiet det herskende i fastlands-Kina, som følge af dets sejr i den kinesiske borgerkrig og grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949. I Folkerepublikken Kina får Mao æren for at have skabt et (næsten) forenet Kina uden udenlandsk indflydelse for første gang siden opiumskrigene. Samtidig er han kritiseret for sin katastrofale politik, ikke mindst på det økonomiske område, og for sit brutale voldsstyre og organiserede ødelæggelse af kinesisk kultur. Mao er nogen gange refereret til som "de fire store": store lærer, store leder, store øverstkommanderende og store styrmand, (伟大导师，伟大领袖，伟大统帅，伟大舵手) . Kaldenavnet formand Mao var det som blev bedst kendt i Vesten.

Mao styrede Kina med hård hånd. Al opposition både i og udenfor partiet blev effektivt udrenset. Pga. Mao's manglende forståelse for økonomi og hans enevældige magt, gik Kina under hans ledelse fra den ene økonomiske katastrofe til den anden. Hans 5-årsplaner og det såkaldte supermagtsprogram lagde beslag på enorme ressourcer i det i forvejen fattige land. Ligesom Stalin eksporterede Mao fødevarer til udlandet i store mængder, mens Kina's befolkning sultede ihjel. Således døde omkring 70 millioner mennesker i Mao's 27-årige regeringstid. De vanvittige økonomiske projekter sammenholdt med Mao's paranoide optræden førte jævnligt til udrensninger, der ofte ramte højtuddannede og partispidser. Det betød, at de der overlevede enten var Mao's lydige slaver eller unge partimedlemmer, der øjnede en chance for hurtigt avancement ved at rense ud i de gamle kadrer. Uddannelses- og sundhedsvæsent led også under Mao's vanvittige økonomiske prioteringer, og i lange perioder havde skolerne intet undervisningsmateriale og hospitalerne ingen medicin overhovedet. Mao vidste udemærket hvilket konsekvenser hans politik havde for den almindelige kineser, men var fuldstændig ligeglad. Faktisk gav han ved talrige lejligheder udtryk for, at han ønskede en atomkrig med USA, selvom det ville resultere i hundrede af millioner døde kinerere!

Meget af den taknemmelighed kineserne idag har overfor Mao, skyldes propagandaens styrke. De mørke sider ved hans styre, tales der ikke om, da kommunistpartiet stadig er ved magten. De nye generationer får intet at vide om den virkelige historie, men får den officielle og meget lidt sande version ind med modermælken.

Mao krediteres som manden bag stiftelsen, udbredelsen og etableringen af Kinas Kommunistiske Parti (KKP). Hvilket er ret tvilsomt da han først blev dominerende leder i afslutningen af den lange march.

Blandt Mao vigtigste politiske resultater kan nævnes "Lad 100 blomster blomstre"-kampagnen fra 1957, Det store spring fremad - ligeledes fra 1957 samt Kulturrevolutionen fra 1966-76.