Katharina 2. af Rusland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Katharina 2. af Rusland (Екатерина II Алексеевна: Jekaterína II Alekséyevna, 21. april 1729 - 6. november 1796), var tyskfødt Sophie Augusta Fredericka af Anhalt-Zerbst, kendt som Katharina den Store. Hun regerede som kejserinde af Rusland fra 28. juni 1762, til sin død i 1796. Hun var kusine til Gustav 3. af Sverige og Karl 13. af Sverige.
I 1744 valgte Zarina Elisabeth Katharina som gemalinde for sin nevø, Peter, den senere Peter 3. (sin fætter hertug Karl Peter Ulrich af Gottorp) som hun havde udvalgt til sin efterfølger. De blev gift 1745, men hun var ham langt overlegen i både evner og dannelse, og allerede efter få år fik hun flere elskere, men især grev Orlov fik stor indflydelse.
Allerede et halvt år efter at Peter havde overtaget magten i 1762, benyttede hun sig af en generel misfornøjelse med ham og overtog magten i landet.
Hun regerede landet klogt og handlekraftigt. Inspireret af oplysningstidens idéer gennemførte hun reformer indenfor statsforvaltningen, retsvæsenet og uddannelsessystemet. Katarina nationaliserede kirkegodset og moderniserede administrationen og forsøgte i det hele taget at virke som en oplyst monark. Udenrigspolitisk høstede Katarina store triumfer, og det russiske imperium blev væsentlig udvidet i hendes regeringstid.
Gennem en række krige udvidede hun Rusland betydeligt: I to krige mod tyrkerne (1763 -1774 og 1737 - 1792) vandt hun Ukraine og Krim, og ved Polens tre delinger (1772 1793 1795) vandt hun store områder mod vest.
| Efterfulgte: | Russiske zarer | Efterfulgtes af: |
| Peter 3. 1741-1762 |
Paul 1. af Rusland |
