Herodot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Herodot fra Halikarnassos (= nutidens Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der levede (484 f.Kr. – ca. 430-420 f.Kr.).
Herodots Historie handler om de persiske invasioner af Grækenland i henholdsvis 490 og 480 f. Kr., hvor grækerne imod alle odds vandt. Første halvdel af værket handler imidlertid ikke om perserkrigene, men om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer i den forbindelse ud i lange ekskurser om forskellige fortidige og samtidige kulturer (Lydien, Persien, Ægypten, Babylon, Skythien). På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie.
Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae).
For Herodot betyder historiē ikke "historie", men "udforskning" (af (w)id- "se, erfare").
[redigér] Yderligere oplysninger
I bogen (og filmen) "Den engelske patient" af Michael Ondaatje benytter en af hovedpersonerne grev Laszlo de Almásy (i øvrigt en historisk person) sig gentagne gange af Herodots Historie til at finde oplysninger om fortidens folkeslag, og han citerer flere gange fra den.
