Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
E-mail - Wikipedia

E-mail

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et E-mailikon fra Wikipedia.
Forstør
Et E-mailikon fra Wikipedia.

E-mail står for Electronic Mail (Elektronisk Post, E-post eller blot epost)

Det muliggør at man kan sende post til en anden person over internet, men der findes alternative standarder for afsendelse af e-mail, for eksempel X.400.

Indholdsfortegnelse

[redigér] E-mail før internet

E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet.

E-mail startede i 1965, som en måde hvorpå en masse brugere på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder mellem servere.

Fordi ikke alle computeredatanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via en protokol kaldet UUCP. Og man var nødt til at bruge selve vejen til beskeden og den server den var på.

Ruten til selve beskeden blev kaldt bang path. Udtrykket bang path fordi hvert hop er adskilt med bang-tegnet "!".

Eksempelvis:

  • !bigsite!foovax!barbox!me
  • Henviser til serveren bigsite, til computeren foovax og til kontoen barbox

[redigér] E-mail i dag

I dag bliver alle e-mail leveret direkte til host/serveren, ved brug af MX-post i DNS-systemet.

En moderne e-mail-adresse skrives for eksempel således jsmith@example.com og skal læses som jsmith på example.com.

  • jsmith er brugernavn for brugeren på serveren
  • example.com er serveren hvortil meddelelsen skal leveres.

Læg mærke til, at det såkaldte "snabel-a" (@) i virkeligheden er et sammenskrevet, engelsk ord, "at" = hos eller ved. Dette tegn er helt parallelt med &-tegnet, der er et sammenskrevet, latinsk "et" = og.

Formatet på en e-mail-adresse er beskrevet i RFC2822.

E-mails har normalt fire felter:

  • Fra - Hvem der har sendt meddelelsen
  • Til - Hvem der skal modtage meddelelsen
  • Emne - Hvad meddelsen handler om
  • Indhold - Hvad selve meddelsen indholder

Andre felter der kan udfyldes er:

  • Cc - Kopi til anden
  • Bcc - Modtagerene kan kun se sig selv som modtager, rykker op i Til når brevet sendes.
  • Klips - En fil eller anden dokument vedlagt meddelelsen
  • Dato - Dato for hvornår den er skrevet
  • Indholdstype - Indeholder information om hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen.

[redigér] Modtagelse af e-mail

For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne.

[redigér] Afsendelse af e-mail

For at sende en e-mail, bruger man SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via email, skal andre data base64-kodes inden de sendes.

[redigér] Proprietære e-mail-systemer

Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) og Lotus Notes.

[redigér] Tegnsæt/format

Kommunikation går på tværs af landegrænser, derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt - f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem.

Tilsvarende gælder, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at brevet kan vokse sig så stort, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com